Uordholdenhed. Ingredients til en moralsk Forelæsning (denne Gang) for Haandværksstanden.

(Indsendt)

Jeg bestilte i forrige måned et lille simpelt kar hos en blikkenslager som blev lovet færdigt til mig til enden af ugen. Ugen gik: Det var ikke færdigt. Det lovedes siden på ny mange gange, og endnu fjorten dage forløb. Da min pige derefter igen indfandt sig, triumferede hun for sig og sin madmoder, for det var færdigt.

Men nu skulle det koste mere end aftalt, og den stakkels pige måtte hjem, atter hen og naturligvis atter hjem. Hvor megen frem- og tilbagegåen burde hun ikke have været forskånet for! 

Noget før det havde en skræddermester gjort hende og mig samme fortræd. Jeg havde en lørdag givet ham tøj til en vest, som han på min bøn og forestilling hvor højt jeg behøvede den, sikkert og vist lovede mig til følgende onsdag. Men han glemte, som man plejer at sige, at holde ord. Fem gange sendte jeg efter hans fornyede løfter til ham. Men altid lige forgæves. Hermed forløb tre uger over den først aftalte tid. En af gangene jeg mindede ham om den, hvilket ikke var blandt de sidste gange, havde jeg endog fået det svar at der manglede ganske lidt i arbejdet, og det ville være færdigt dagen derpå. Men det må jeg også lade ham: Jeg har fået vesten, han har holdt ord med at sy den for mig. Kun fire uger senere end han havde lovet.

For ikke at nævne hverken den virkelige og store forlegenhed man kan befinde sig i, især efter ugers forløb ved savnet af et klæmon, eller et husholdningskar, som man har burdet regne med, eller om den også fæle omstændighed at der siden forlanges mere end aftalt (hvilket ikke vedrører dagens tema, men fortjener en egen forelæsning), eller om det oftere savn af et tyende i husholdningen, er det ikke højst strafværdigt at lade et bud således trættes og sønderslide sit fodtøj? Var ikke håndværkeren for Gud og verden skyldig at give buddet en godtgørelse, men som det desværre ville være vanskeligt at bestemme på en fuldkommen måde? Eller er håndværksmestrene ene om at være fritaget for at erstatte den skade, det tab som de forårsager? Foruden sliddet (man ler af det, om man vil, men man nægter det om man tør!) kunne på disse ture som ikke burde finde sted, skoene blive rent fordærvet af rendestensbrædder, eller jern. Og på disse ture kan alle slags større eller mindre uheld ramme buddet, som sikkert ellers ikke havde ramt det.

Indsenderen gad vide om der ikke kunne tænkes noget middel som kan anvendes for at råde bod på denne håndværksmestrenes slemme brist?

Corollarium. I hvilken moralsk lærebog indskærpes ex professo ordholdenhed? Denne pligt på hvis iagttagelse så meget hviler, og som er den der måske mest forsømmes! Indsenderen ønsker at høre, eller endnu bedre at se trykt en forelæsning over det tema: qui promet, s'oblige. (hvem der lover noget, forpligter sig dertil).

(Politivennen nr. 24, Løverdagen den 15. juni 1816, s. 362-365)