(Indsendt)
Meget længe havde en af dette blads læsere ønsket at se noget om bagere og brød her hos os, da endelig et stykke kom til syne i nr. 90. Oprigtigt talt må indsenderen af disse linjer tilstå at det der indrykkede "Forslag til bagerne" aldeles ikke var som han havde ventet. For at man ved at tale om vores brødvæsen skulle begynde med at overfalde de stakler som sidder på gaderne uden ligefrem at gå løs på bagerne og deres dårlige brød som ikke alene findes her i København, men i hele dens omegn. Ja! jeg tror ikke at for vidt når jeg siger hele Sjælland *) faldt mig helt underligt. Sandelig at Danmark var et kornland, skulle man ikke falde på når man kommer udenlands fra og brødet sættes på bordet.
Rugbrødet er: sort, surt og kliet. Hvedebrødet fremkommer som såkaldt franskbrød i en bitter lille humpel ikke stort større end en mundfuld. Rigtig nok! Brødet kunne være endnu dårligere. Når vi fx i stedet for rugbrød kun fik skoster og for omtalte bitre hvedeklumper fik kun havreflager. Men da nu min mening er at ved at se hen til de ting som findes hos os vi da ikke skulle sammenligne dem med hvad som er dårligere, men med det bedre, så bliver facit ved sammenligningen af vores brød i almindelighed med enten det franske eller engelske at vores er dårligt, så dårligt at enhver dansker der har set andre landes brød, må skamme sig over det.
At forbyde fattige folk at sælge brød ville sikkert ikke være midlet til at forskaffe København bedre brød. For al indskrænkning i handel og vandel (hvilket nu synes at være blevet en kær kæphest) forværrer kun i stedet for at forbedre. Tro ikke at de kære herrer bagere skulle ved fortfejning af alle de fra lavet uindviede brødsælgere endes om at "overgå" hinanden ved udsalg af godt og velbagt brød. Nej, nej, at mele sin kage er nu omstunder så temmelig på mode og hvem kan vel bedre mele, end manden med brød? Han har i sin magt hvad just ikke faldt i enhver andens lod. Han kan mele snart fint, snart groft, nu lidt oret eller surt iblandt. Jo færre der findes af en næringsgren, jo dårligere varer se de sig derved i stand til at afsætte, og da brød er een af de ting som ikke kan sættes ud af mode, må man altså når det ikke findes i desto større overflod tage det som det falder.
Hvad det angår, at fremmede ved at se udsalgskællingerne må fælde en ufordelagtig dom om vores renlighed, da synes mig rigtig nok at de dertil kunne have tilstrækkelig grund når de ser hvorledes folk lader sig nøje med fra bagerne selv at modtage brødet. Er det surbrød, eller rundebrød, da sidder derpå en hel kage af mel og urenlighed. Aldrig tænkes der på inden brødet udleveres først at afraspe denne skorpe. Om dette nu altid har været således eller om det hidrører fra at folk finder sig i at modtage sådant brød, det ved jeg ikke. Men så meget ved jeg at gud trøste den bager i London der tilbød sig at udlevere sådant brød. Længe vilde det vist ikke vare inden han fik et aftryk af et sådant rundebrød på sin hjernekiste, for der er folk mere kræsne.
Ret hjertelig skulle det glæde mig om vi engang kunne få hvedebrød. Det vil sige: Hele brød af hvede og ikke som hidtil hvedegnallinger.
*) Heri er udgiveren dog ikke ganske enig med indsenderen. For han har erfaret at jo længere man kommer fra København, jo bedre brød finder man. Allerede i Lyngby sælges meget godt hvedebrød. I Roskilde er det endnu bedre. I Frederikssund og i Skælskør er det overmåde godt og formodentlig findes der endnu flere købstæder hvor brødet er som det bør være. For folkemængden, og som følge deraf afsætningen, er der ulige mindre end i København. Ja endog på sidstnævnte sted og udenfor dets porte findes enkelte bagere der sælger ulasteligt og meget godt brød.
(Politivennen nr. 92, Løverdagen den 4de October 1817, s. 1557-1561)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar