25 maj 2015

Uorden paa Axeltorvet.

(Indsendt)

Det er ethvert menneske her i staden bekendt at vor virksomme og for alment vel omhyggelige politidirektør i forrige år har ladet bekendtgøre at ingen uberettiget må opholde sig på torvet. Men desuagtet ser man dog for nuværende tid hele torvet vrimle af sådanne folk. Når en bonde kommer kørende til torvet, skulle en fremmed som så det, tro at bonden førtes i triumf eller at der var hungersnød i staden, for en tolv til seksten af disse herrer omringer og bestiger vognene, river alt hvad der findes på samme til sig, og kaster det imellem hianden. Findes der nu gode gæs, godt smør eller flæsk, forbliver de stående ved vognen, og holder hver på sit stykke, så at det er umuligt for enhver anden borger eller embedsmand eller disses kone eller pige at komme til vognen, sålænge disse herrer finder det for godt at handle med bonden, eller rettere sagt, at sejpine ham. Men er varerne ikke gode eller bonden ikke vil lade sig afprutte, forlader de alle som en mand valpladsen med de ord: "Lad dem nu have det, det kan være godt nok for dem", og posterer sig nu for at modtage en anden tilkommende vogn på samme måde. Et bevis på at omtalte herrer er uberettigede til en sådan fremfærd, er at adskillige af dem er blevet anset mulkt, for at have haft gæs til salg i deres forstuer.

At det ikke går stort bedre med kornvarer uden undtagelse og at forprang eksisterer, ikke alene på selv torvet, men også i de tilstødende gader, ja endog udenfor porten, skønt det er strengt forbudt, er bekendt. nok.

Anmelderen vover derfor den bøn at den oven nævnte forordning som forbyder uberettigede at indfinde sig på torvet for at foretage opkøb inden bestemte klokkeslæt, måtte offentliggøres på ny. At torvemesteren strengt ville opfylde sine pligter er jeg overbevist om, da hans embedsforretninger lettes ham ved to politibetjente og to vægtere der er givet ham til assistence.

(Politivennen nr. 45, Løverdagen den 9. november 1816, s. 703-705)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar