(Indsendt.)
Den herre der i nr. 44 har bemøjet sig med at ville gendrive det i nr. 41 indrykkede stykke "Om tjenestepigerne i København", og på fulde 5 sider har pectoreret sig for at rense sig fra en samling uhumskheder, hvoraf hans produkt vrimler, røber åbenbart at han endnu er et ungt menneske der mangler erfaring, men derimod besidder den egenskab som det i moral stigende menneske beflitter sig på at aflægge. At moral dagligt aftager hos den tjenende klasse, synes svarskriveren at være uvidende om, og derfor henvises han til politiet og til husfædre for at belæres. Når han i stedet for med beskedenhed at bedømme et velment forslag, slår om sig med uartigheder, for ikke at sige grovheder, og end ikke er sin materie voksen, så kan han ikke vente andet end at blive revset for sin kådhed. Han erhverver sig først erfaring før han afgiver sig med at ville bruge Alexanders sværd, og han erindrer sig at klogskab da følger på uvidenhed ligesom vinter på høst. At der gives brave tjenestetyender og sletsindede herskaber, vil nok ingen nægte, men det er også uden for al question at der er flere slette end gode tjenestetyender, ligesom der er flere gode end slette herskaber. De gode herskaber overser som oftest med tyendernes uartigheder så længe indtil nødvendigheden byder at skille sig ved dem. Af svaghed eller måske af godlidenhed meddeler de tyendet bedre skudsmål end fortjent, for ikke at skade de sidstes vel i fremtiden, og dette medfører ubehagelige følger for det offentlige. Når svarskriveren frakender indsenderen af bidraget i nr. 41 lovkyndighed og siden selv tilstår at han ikke ved hvilke pligter der påligger fæstemand, røber han åbenbart at han selv ingen lovkyndighed besidder, og altså gør rettest i at gøre "omkring". At kunne allegere en plakat som en fætter måske kan have vist ham, eller for denne at have omskrevet bidraget i nr. 41, at have læst dette, ligesom efter ordsproget Fanden læser Bibelen. At en tjenestepige på en underfundig måde kan tilliste sig sit skudsmål, er ikke fornuftstridigt, og det ville medføre al for meget besvær om man hos husbonden af enhver pige der melder sig om tjeneste, skulle søge bevis for opsigelse fra den kondition hun skal forlade. Herren kunne måske bruges til at gå sådanne ærinder. At der findes fæstekoner, viser Adresseavisen jævntligt. Ved ophævelsen af fæstemænd og fæstekoner kunne disses sportler tilfalde politiassistenerne som et bidragt til lønnen, og når disse fik med tingen at bestille, var man mere vis på at få gode tjenestetyender. At fæsteindretningerne er sat på en ret god fod, kan kun den uvidende påstå, og det ville ikke medføre nogen vanskelighed ved fæste hos politiassistenten i henseende til den fæstende piges pligter, når de fæstedes som husholdersker, kammer-, stue-, kokke- eller enepiger, og det udtrykkelig blev nævnt i hvilken egenskab de skulle tjene. Sat sapienti.
(Politivennen nr. 45, Løverdagen den 9. november 1816, s. 697-700)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar