(Indsendt)
Følgende spørgsmål fremsættes til besvarelse for en kyndig jurist:
"Udstrækker forældres rettigheder over deres børn sig så vidt at de har frihed til uden ansvar at lade deres misfostre forblive misfostre når disses legemlige bræk står til at ændre"?
Anledningen til ovenstående spørgsmål skyldes følgende tildragelse:
I en landsby omtrent 6 mil fra København blev den 1. august dette år født et drengebarn med 6 fingre på hver hånd, 6 tæer på den ene og 7 tæer på den anden fod. På enhver af hænderne var den 2., 3., 4. og 5. finger, ligesom også fødderne alle tæerne, på den ene fods tå nær sammenvokset med en fuldkommen organisation der kun ved overfladiske, arlignende linjer viste stedet hvor fingrene burde adskilles. På hænderne var blot begge tommelfingrene og den 6. finger adskilt fra de øvrige. En i nærheden boende læge blev hentet den følgende dag og for at forskåne moderen for barnets skrig, foretog han med sognets retskafne præsts samtykke operationer i præstegården hvorved fosterets fingre blev adskilte og den 6. på hver hånd bortskåret (eftersom disse bifingre blot løseligt og uden nogen ordentlig artikulation var hæftet til den udvendige side af den 5. finger). Det samme blev foretaget med den 7. bi-tå, da denne ellers med tiden ville have forhindret drengen i at bruge bekvemt fodtøj på denne fod.
Den påfølgende forbinding foranledigede lægen til dagligt at rejse til barnet indtil den 13. august inklusive, da sårene var så vidt lægte at man ikke fandt det for godt at hente ham oftere. Han så nu ikke barnet før den 16. september, da hans vej faldt forbi stedet hvor dette var. Men til sin store bestyrtelse fandt han at forældrene havde forsømt forbindingen af fingrene indtil disse var fuldkommen lægte. Dette havde han ellers forud forklaret dem de burde vedblive med, ligesom også at de flittigt måtte skille barnets fingre indtil dette kom til den skønsomhed at kunne ved at gribe efter et eller andet selv fuldføre denne forretning. Som en følge af forældrenes forsømmelse havde fingrene allerede begyndt at vokse sammen på ny, ved en hindre som udstrakte sig fra den flade del af hånden ned mellem fingrene.
Et på samme tid tilstedeværende fruentimmer, efter udseende mellem 20 og 24 år gammel var imidlertid af den overbevisning at denne nye sammenvoksning vel måtte være en straf fra Gud, fordi man ved første gang at adskille fingrene havde formastet sig til at stride mod hans gerning, hvorpå hun med gysen for ud gennem døren, som om hun befrygtede at hun ellers skulle blive offeret for den hævnende straf der nu sikkert ville ramme den dumdristige læge. Dette var en konfirmant af det oplyste 19. århundrede. Lægen henvendte sig nu til præsten omtrent således: Vil de sige forældrene at hvis de endnu engang vil underkaste deres barn operation, så er jeg villig til at foretage samme på ny, og endnu mere, vil jeg ikke alene give afkald på den betaling som kunne tilkomme mig af dem for den nye operation, men endog på hvad jeg er berettiget til at fordre for den første foretagne. Og de mange rejser jeg i denne anledning har haft. Men selv dette tilbud var ikke i stand til at overtale de i øvrigt aldeles uformuende forældre.
Således er da dette barn på vej til for altid at være ulykkelig. Uagtet det endnu uvidende herom slumrer trygt ved sin ufornuftige moders side, og ikke aner den mørke fremtid det iler i møde. Således er staten forsætlig berøvet en borger, og fødelandet en af dets tilkommende værne- og tjenstgørende sønner. Således tør et allerede med svære byrder belagt sogn vente om en føje tid at se sig besværet med en elendig betler måske for et halvt eller størstedelen af et helt århundrede. hvis ikke dette barns forældre på en eller anden måde nødes til mens det måske endnu er tid at lade råde bod på dets ulykke. Hvilket dog næppe vil kunne være gørligt, uden alene på hospitalet. Skulle disse linjer have den tilsigtede nytte, og vække vedkommende til snart at frelse et uskyldigt offer for skændig egensindighed og fordomme, da ville nærmere oplysning om stedet mv. kunne erholdes hos dette blads udgiver.
--------------
P.S. Indsenderen skylder den deltagende læser at anføre grunden hvorfor denne anmeldelse ikke er sket tidligere. Denne må søges i lægens hidtil grundede håb om at forældrene til sidst dog skulle have ladet sig bevæge til godvilligt at efterkomme deres pligt.
(Politivennen nr. 48, Løverdagen den 30. november 1816, s. 745-750)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar