S. T. hr. udgiver.
I går aftes torsdag den 23. januar ville jeg henimod kl. 6 gå på komedie. Da lygterne på den tid endnu ikke var tændt og det var meget mørkt, som det i lang tid har været i disse regnfulde aftener, havde jeg det uheld at styrte over en fæl afviser på hjørnet af Kristen Bernikows Gade og Grønnegade, og blev ikke alene forskrækkeligt tilsølet, men forstødte både det ene knæ og den ene arm således at jeg i nogen tid måtte blive stående uden at være i stand til at flytte en fod. Hvem der ikke kom på komedie, det var mig for jeg havde møje med at liste mig hjem, og endnu i dag føler jeg megen smerte i de forstødte lemmer. Jeg tilmelder Dem dette uheld for om de ved at påanke denne farlige sten i Deres blad, måske kunne udvirke at den blev borttaget. Hvad nytte den kan være til, indser jeg ikke, især da man har skilt sig ved dens lige på alle andre steder.
* * *
Udgiveren må til behageligt gensvar på ovenstående, erindre at han allerede for henved et år siden i sit bled har påanket nævnte sten, tillige med to andre af samme slags der stod for enden af Antonigade ved Pilestræde. Disse to sidste blev kort efter taget bort. Men hvorfor denne er forblevet på sit sted, samt hvortil den nytter, må han tilstå at han er ganske uvidende om. At den derimod kan forvolde skade, har jan før nævnt, og han har været overbevist herom længe før De ved at tilmelde ham Deres uheld på dette sted, søgte at gøre almenheden og den ansvarlige opmærksom derpå. I øvrigt vil han af ganske hjerte istemme Deres ønske at den må blive borttaget da i nogen tid en sælgerkone har valgt sig den til stade og derfra med uophørlig skrig om æbler for godt køb forstyrrer de omkringboende.
(Politivennen nr. 56, Løverdagen den 25. januar 1817, s. 877-879)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar