Søndag eftermiddag den 23. februar høres her i staden en almindelig råber med holstenske sild. Anmelderen som troede det muligt at der i det milde vejrlig vi nu så længe har haft, kunne være kommet et skib fra Holsten som blandt andre varer også kunne have medtaget noget af denne artikel, købte et par af disse falbudte holstenske sild hos en sælgerkone der råbte med samme for 1 rigsmark. Men han fandt straks ved at pille skindet af dem at de var rådne og ganske uspiselige, og således at en kat som han tilbød dem, ikke ville nyde noget deraf. Flere af hans betjente har fortalt ham at det er gået dem lige sådan. Da man nu ved at der endnu ikke er kommet noget skib fra Holsten med sådanne sild, og at de dog i stor mængde er falbudte og solgt her i staden i en tid af 8 dage, så kunne det vel være umagen værd at efterforske hvem der for en lumpen fordels skyld søger at snyde sin næste med sådanne fordærvede og ganske usunde varer. At sildene har været fordærvede og uafsættelige før de er blevet røgede, er der ingen tvivl om. Men om de omvandrende sælgerinder selv eller en røgemand har foretaget sig denne operation med dem, kan man ikke vide. Imidlertid er det dog vist at disse fordærvede sild er blevet udråbt og solgt på gaderne, og at mange i det mindste er blevet bedraget ved at købe dem. Det var ønskeligt om det befaledes enhver røgemand der udleverede sådanne hos ham røgede varer til offentligt at sælges, at han skulle give udsælgeren eller udsælgerinden en attest eller et bevis for at varerne var købt hos ham og at han var ansvarlig for deres uskadelighed, hvilket han let kunne når han blot røgede friske og ufordærvede sager. Enhver sælgerkone burde da i tvivlsomme tilfælde fremvise køberen en sådan attest på opfordring, og man vidste da til hvem man havde at holde sig. I mangel af sådan attest kunne man overlevere hende til politiets nærmere omsorg. På denne måde tror anmelderen at bedragerier med flere dårlige spisevarer kunne hæmmes eller i det mindste let opdages.
(Politivennen nr. 61, Løverdagen den 1ste Marts 1817, s. 952-954)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar