Idet jeg afslutter den anden årgang af dette blad kan jeg ikke undlade at aflægge min oprigtige tak til enhver som har bidraget til at det er vedblevet med at udkomme, enten ved at abonnere på det eller ved at tilsende mig bidrag, der ikke alene har formindsket arbejdet for mig, men også forøget interessen for bladet. I lige måde gives min skyldige tak såvel til de høje autoriteter som til enkelte embedsmænd og private der ufortrødent har rettet de mangler som er blevet klaget over i bladet. Selv dem der ikke vil bifalde Lüxdorfs ordsprog: "Fornøden sandhed er ingen mand for broget" og som gerne drog i felten mod udgiveren når en gunstig lejlighed måtte findes, takker jeg dog fordi de har vist en slags agtelse for bladet i det de har lagt mærke til det påklagede uden at kaste det ulæst fra sig.
Fortjener nærværende Politiven ikke at sættes ved siden af den fordums af K. H. Seidelin udgivne, så håber jeg dog man er så rimelig at betænke at om jeg end besad lige evner med nævnte min afdøde ven, hvilket oprigtigt tilstået dog er langt fra at være tilfældet, så er tiden da han skrev og nutiden meget forskellige i henseende til litterære produkter udgivelse. Desuden gøres mig marken alt mere og mere eng ved de mange for nærværende tid udkomne blade der jager ind på Politivennens gebet ved at optage stykker som dog findes mest at passe for denne. Jeg vil ikke tale om at der i sidste halvår er udkommet et blad af lignende titel og indhold. For om dette vil opfylde hvad der i indledningen til samme så pralende loves og altså gøre Politivennen unødvendig, eller det vil synke tilbage til intet, vil tiden vise.
At mit blad imidlertid har gjort nytte kan jeg med sandhed påstå. En stor del af de deri gjorte påanker er fjernet, og kundgjort under rubrikken Bekendtgørelser, så snart jeg har fået kundskab derom. At store mangler er afhjulpet og forbedringer foranstaltet i anledning af bladet tror jeg vel også at turde mene. Derfor begynder jeg nu den tredje årgang i det sikre håb at mine ærede medborgere vil vise dette mit plejebarn samme yndest og deltagelse som det i de 2 forgangne år har været så heldigt at vinde.
Jeg havde ønsker og håbet at modtage flere bidrag fra provinserne. Men man har været særdeles sparsomme at tilsende mig sådanne. Om det er fordi disse steders aviser selv trænger til indmad eller fordi man måske frygter for at støde en eller anden for hovedet ved sin klage skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror heller ikke at alt er der så aldeles rent og purt at ikke noget hist og her kunne trænge til forbedring. Men hvorledes alt endog er, så vil jeg til slutning sige med den præst der engang på en juledag takkede for offer: Jeg takker jer som har givet mig noget. I andre kunne komme i morgen.
Udgiveren
(Politivennen nr. 104, Løverdagen den 27de December 1817, s. 1722-1724)
Fortjener nærværende Politiven ikke at sættes ved siden af den fordums af K. H. Seidelin udgivne, så håber jeg dog man er så rimelig at betænke at om jeg end besad lige evner med nævnte min afdøde ven, hvilket oprigtigt tilstået dog er langt fra at være tilfældet, så er tiden da han skrev og nutiden meget forskellige i henseende til litterære produkter udgivelse. Desuden gøres mig marken alt mere og mere eng ved de mange for nærværende tid udkomne blade der jager ind på Politivennens gebet ved at optage stykker som dog findes mest at passe for denne. Jeg vil ikke tale om at der i sidste halvår er udkommet et blad af lignende titel og indhold. For om dette vil opfylde hvad der i indledningen til samme så pralende loves og altså gøre Politivennen unødvendig, eller det vil synke tilbage til intet, vil tiden vise.
At mit blad imidlertid har gjort nytte kan jeg med sandhed påstå. En stor del af de deri gjorte påanker er fjernet, og kundgjort under rubrikken Bekendtgørelser, så snart jeg har fået kundskab derom. At store mangler er afhjulpet og forbedringer foranstaltet i anledning af bladet tror jeg vel også at turde mene. Derfor begynder jeg nu den tredje årgang i det sikre håb at mine ærede medborgere vil vise dette mit plejebarn samme yndest og deltagelse som det i de 2 forgangne år har været så heldigt at vinde.
Jeg havde ønsker og håbet at modtage flere bidrag fra provinserne. Men man har været særdeles sparsomme at tilsende mig sådanne. Om det er fordi disse steders aviser selv trænger til indmad eller fordi man måske frygter for at støde en eller anden for hovedet ved sin klage skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror heller ikke at alt er der så aldeles rent og purt at ikke noget hist og her kunne trænge til forbedring. Men hvorledes alt endog er, så vil jeg til slutning sige med den præst der engang på en juledag takkede for offer: Jeg takker jer som har givet mig noget. I andre kunne komme i morgen.
Udgiveren
(Politivennen nr. 104, Løverdagen den 27de December 1817, s. 1722-1724)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar