(Indsendt)
Bakken mellem Toldboden og Langelinje bliver som bekendt meget besøgt på grund af dens behagelige udsigt over vandet. Vel er det skildvagtens pligt at tilse at ingen går på kronen af volden. Men ofte er der så mange mennesker at han ikke kan holde dem tilbage, og da han tillige skal passe på hvem der passerer Langelinje, så kan det let hænde at børn der er overladt til sig selv, kan løbe op og falde i vandet. Skete dette, var ingen redning mulig, da vandet under er fuldt af tykt mudder hvori de straks måtte kvæles, og hvor en bod når der gives lavt vand, næppe kan komme til. Det var derfor at ønske, at herfor måtte sættes et stakit, så tæt at ingen børn kunne komme derimellem og så højt at et voksent menneske kunne lægge sine arme derpå. Udsigten blev den samme. Volden blev ikke nedtrådt og al ulykke forhindredes. I mangel af stakit kunne også henlægges spanske ryttere. Kunne på denne bakke tillige blive anbragt endnu 2 bænke, var det at ønske.
(Politivennen nr. 85, Løverdagen den 16de August 1817, s. 1422-1423)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar