Hr. Udgiver!
Næsten hver dag forstyrres jeg i mine forretninger ved ringen eller banken på min dør. Og når jeg åbner samme finder jeg altid en karl eller dreng i slagterkostume med et trug på nakken hvorpå er lagt kalve-eller lammekød. Hvilket tilkøbes for meget godt køb. Det hjælper ikke noget at forsikre om at man intet behøver eller allerede er forsynet med denne vare. Og man kan ikke slippe for en sådan igle før man har gjort et bud på samme.
"Når jeg åbner døren finder jeg altid en karl eller dreng i slagterkostume med et trug på nakken hvorpå er lagt kalve-eller lammekød." (Slagtersvend med trug på skulderen fra Politivennens tid. Lahdes Kobbertryk).
I den tanke at ville blive dette overhæng kvit ved at jeg gjorde et så urimeligt bud som fx en tredjedel af hvad andre slagtere der holder åben bod sælger kødet for, har jeg mange gange måttet stå ved købet og er således blevet forsynet med kød i overflod mod min vilje. Værre måske sker det for den husmor der ikke er vant til at turde byde sådanne folk langt under det forlangte når hun i mandens fravær befinder sig alene med en sådan person, hvis håndtering alene indgyder frygt. Men da jeg også nogle gange har erfaret at vedkommende personer undertiden kneb på vægten hvad de lod afgå i prisen, spurgte jeg også en anden som falbød kød til mig, hvem de var, hvor de boede og til hvem jeg kunne henvende mig, når jeg ønskede at få kød fra dem. Men sådan efterretning kunne jeg ikke få, men fik altid til svar at de næsten hver dag kom til byen og ville da høre om jeg behøvede noget. Men de kom ikke siden. Af andre som falbød mig kød, fordrede jeg at se den tilladelse de havde fået af øvrigheden til at gå omkring for at sælge deres varer. Men sådant bevis eller tilladelse har jeg heller ikke gået at se.
Da jeg nu endelig har fundet et middel til at holde en del af disse folk fra mine døre, så beder jeg Dem i Deres blad om at bekendtgøre det for andre, der ønsker at slippe fri for sådan påtrængenhed. Overalt synes virkelig antallet af slagtere at være stort nok, og måske dette just er årsag til de høje priser på kødet. For jo flere der skal gøre indkøb af kreaturer, jo dyrere må disse jo blive. Og den fortjeneste hvoraf 100 kunne leve, strækker ikke til når 200 skal dele den. Men i alle tilfælde gør man dog nok rigtigst i at henvende sig til en af dem der har haft bopæl og udsalg enten i byen eller på torvene. For så er man sikker på at få sin rigtige vægt og har i påkommende tilfælde en mand for sig hvem man i mislige tilfælde kan drage til ansvar.
(Politivennen nr. 85, Løverdagen den 16de August 1817, s. 1426-1429)
Næsten hver dag forstyrres jeg i mine forretninger ved ringen eller banken på min dør. Og når jeg åbner samme finder jeg altid en karl eller dreng i slagterkostume med et trug på nakken hvorpå er lagt kalve-eller lammekød. Hvilket tilkøbes for meget godt køb. Det hjælper ikke noget at forsikre om at man intet behøver eller allerede er forsynet med denne vare. Og man kan ikke slippe for en sådan igle før man har gjort et bud på samme.
I den tanke at ville blive dette overhæng kvit ved at jeg gjorde et så urimeligt bud som fx en tredjedel af hvad andre slagtere der holder åben bod sælger kødet for, har jeg mange gange måttet stå ved købet og er således blevet forsynet med kød i overflod mod min vilje. Værre måske sker det for den husmor der ikke er vant til at turde byde sådanne folk langt under det forlangte når hun i mandens fravær befinder sig alene med en sådan person, hvis håndtering alene indgyder frygt. Men da jeg også nogle gange har erfaret at vedkommende personer undertiden kneb på vægten hvad de lod afgå i prisen, spurgte jeg også en anden som falbød kød til mig, hvem de var, hvor de boede og til hvem jeg kunne henvende mig, når jeg ønskede at få kød fra dem. Men sådan efterretning kunne jeg ikke få, men fik altid til svar at de næsten hver dag kom til byen og ville da høre om jeg behøvede noget. Men de kom ikke siden. Af andre som falbød mig kød, fordrede jeg at se den tilladelse de havde fået af øvrigheden til at gå omkring for at sælge deres varer. Men sådant bevis eller tilladelse har jeg heller ikke gået at se.
Da jeg nu endelig har fundet et middel til at holde en del af disse folk fra mine døre, så beder jeg Dem i Deres blad om at bekendtgøre det for andre, der ønsker at slippe fri for sådan påtrængenhed. Overalt synes virkelig antallet af slagtere at være stort nok, og måske dette just er årsag til de høje priser på kødet. For jo flere der skal gøre indkøb af kreaturer, jo dyrere må disse jo blive. Og den fortjeneste hvoraf 100 kunne leve, strækker ikke til når 200 skal dele den. Men i alle tilfælde gør man dog nok rigtigst i at henvende sig til en af dem der har haft bopæl og udsalg enten i byen eller på torvene. For så er man sikker på at få sin rigtige vægt og har i påkommende tilfælde en mand for sig hvem man i mislige tilfælde kan drage til ansvar.
(Politivennen nr. 85, Løverdagen den 16de August 1817, s. 1426-1429)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar