Ved at passere den lille gade bag og omkring hovedvagten har man et ubehageligt og væmmeligt syn ved at se denne nyligt afpudsede vagts sydlige facade overgydet og ødelagt af urin der efter at være nedløbet fra muren samler sig i store floder, oversvømmer gaden og bliver stående uden at kunne trække i jorden, fordi beholdningen hele tiden forøges og kilden hvorfra denne har sit udspring aldrig stoppes.
Hovedvagten på Kongens Nytorv, den østlige facade. Så den sydlige må være den på den venstre side af billedet.
Den slemme stank og de fosforiske dunster som denne materie udvikler, vil sikkert tiltage med sommervarmen, og til megen ulempe for de omkringboende trænge ind i disses værelser, hvorfra man såvel som i forbigående undertiden må se på at en eller flere af vagtmandskabet uden at genere sig forretter denne nødtørft gennem det åbne jerngitter i stedet for at ulejlige sig uden for samme hen på et mere passende sted.
Ønskeligt ville det derfor være om der til omtalte brug måtte anskaffes en eller flere tønder der kunne placeres i den lille gård bag vagten hvorfra der er indgang til latrinerne. Og at det måtte befales vedkommende at forføje sig derhen i påkommende tilfælde. De to skildvagter der er posteret på hver side af vagten, kunne meget let holde øje med og forbyde hvem som helst at kast sit urin på dette sted.
Foruden at de omkringboende ved denne foranstaltning ville blive forskånede såvel for en væmmelig stank som for et utilbørligt skue, kunne mange hattemagere derved hjælpes til en væske der er nødvendig til hans håndtering og som han ofte er forlegen for. Da en lignende indretning finder sted ved livvagtskasernen og på flere steder der hverken er så beboede eller frekventerede som denne Københavns første plads, hvorpå hovedvagten ligger, har man ingen tvivl om at forslaget vil tages til overvejelse.
(Politivennen nr. 64, Løverdagen den 22de Marts 1817, s. 1007-1009)
Hovedvagten var på Politivennens tid en af de få (for mange det eneste) gratis underholdssteder. Vagtens Musikkorps marcherede om formiddagen fra Rosenborg Kaserne til Kongens Nytorv og holdt en halv times messingsuppe, især med militærmusik. På en tid hvor dette for hovedparten af Københavns befolkning var eneste mulighed for levende musik, må det have gjort stort indtryk på folk.
Hovedvagtens arrest på første og anden sal blev bl.a. brugt til fyldebøtter og slagsbrødre. Spil, druk mv var forbudt for vagtmandskabet, ligesom at "modtage besøg" (af letlevende damer). Hvilket måske siger lidt om hvad der også foregik i vagten. Og artikler i Politivennen fortæller om at hygiejneforholdene trods flere forsøg ikke blev ordnet. En artikel næsten 10 år senere i Politivennen nr. 566, lørdag den 4. november 1826, s. 733-734 beretter således om at vagterne stadig lader deres urin op ad muren.
Problemet synes at være et tilbagevendende fænomen, se fx "Tre Uordener, som finde Sted ved og omkring Hovedvagten" hvor der ligeledes klages over stank fra urinafløbet. (Politivennen nr. 592. Løverdagen den 5te Mai 1827, s. 280-282).
Den slemme stank og de fosforiske dunster som denne materie udvikler, vil sikkert tiltage med sommervarmen, og til megen ulempe for de omkringboende trænge ind i disses værelser, hvorfra man såvel som i forbigående undertiden må se på at en eller flere af vagtmandskabet uden at genere sig forretter denne nødtørft gennem det åbne jerngitter i stedet for at ulejlige sig uden for samme hen på et mere passende sted.
Ønskeligt ville det derfor være om der til omtalte brug måtte anskaffes en eller flere tønder der kunne placeres i den lille gård bag vagten hvorfra der er indgang til latrinerne. Og at det måtte befales vedkommende at forføje sig derhen i påkommende tilfælde. De to skildvagter der er posteret på hver side af vagten, kunne meget let holde øje med og forbyde hvem som helst at kast sit urin på dette sted.
Foruden at de omkringboende ved denne foranstaltning ville blive forskånede såvel for en væmmelig stank som for et utilbørligt skue, kunne mange hattemagere derved hjælpes til en væske der er nødvendig til hans håndtering og som han ofte er forlegen for. Da en lignende indretning finder sted ved livvagtskasernen og på flere steder der hverken er så beboede eller frekventerede som denne Københavns første plads, hvorpå hovedvagten ligger, har man ingen tvivl om at forslaget vil tages til overvejelse.
(Politivennen nr. 64, Løverdagen den 22de Marts 1817, s. 1007-1009)
Redacteurens Anmærkning
Kun gadenavnet Hovedvagtsgade (opkaldt sådan 1875) minder om hvor Politivennens Hovedvagt lå. I et af datidens værste kvarterer der bestod af gange snarere end stræder: Peder Madsens Gang, Fælleds Gang (Prammandens Gang) m.fl. Det var i forbindelse med saneringen af disse at Hovedvagten også blev fjernet. Og bl.a. Hotel d'Angleterre blev udvidet.Hovedvagten var på Politivennens tid en af de få (for mange det eneste) gratis underholdssteder. Vagtens Musikkorps marcherede om formiddagen fra Rosenborg Kaserne til Kongens Nytorv og holdt en halv times messingsuppe, især med militærmusik. På en tid hvor dette for hovedparten af Københavns befolkning var eneste mulighed for levende musik, må det have gjort stort indtryk på folk.
Hovedvagtens arrest på første og anden sal blev bl.a. brugt til fyldebøtter og slagsbrødre. Spil, druk mv var forbudt for vagtmandskabet, ligesom at "modtage besøg" (af letlevende damer). Hvilket måske siger lidt om hvad der også foregik i vagten. Og artikler i Politivennen fortæller om at hygiejneforholdene trods flere forsøg ikke blev ordnet. En artikel næsten 10 år senere i Politivennen nr. 566, lørdag den 4. november 1826, s. 733-734 beretter således om at vagterne stadig lader deres urin op ad muren.
Problemet synes at være et tilbagevendende fænomen, se fx "Tre Uordener, som finde Sted ved og omkring Hovedvagten" hvor der ligeledes klages over stank fra urinafløbet. (Politivennen nr. 592. Løverdagen den 5te Mai 1827, s. 280-282).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar