(Indsendt)
Tør en doktor, sæt endog han er tysk, tillade sig den frihed at skrive recepter på kompositioner som ingen andre kender end den apoteker som de med ængstelig charletaneri er betroede? Udsætter sådan en doktor sig ikke for den mistanke at han enten frygter for at være sin behandlingsmåde af sygdommen bekendt, bruger Arcana, eller vil tvinge folk til hver gang at søge hjælp hos sig eller udgift for recepten. For da sådan recept alene kan tillaves på det apotek som er afhængig af sådan uskik og hverken findes i de danske farmakopeer der er at anse som lovbøger for medikamenternes sammensætning, når den på recepten ikke angives, kan et fremmed steds apoteker ikke tillave sådan en recept som ejeren tror at besidde som en stat?
Hvilken apoteker kender fx Pulv: resolv: nova, Extract: compos: Mixtur: catharal: Ol: thereb. mixt: Spirit: aramot: hvad enten der er tilføjet et mihi comp: eller ikke, stundom findes de vel tilfældig i en tysk farmakope. Men der kan apotekeren ikke søge dem. Kan en sådan anført recept ikke takseres, ifald den ingen tid forordningsmæssig bliver det, efter apotekerens eget behag da bestanddelenes opskrift ængstelig hver gang forvares, når recepten er tillavet og i påkomne tilfælde omskrives, eller efter omstændighederne indrettes? Tør en apoteker nægte en recepts udlevering. Sæt endog en læge er naragtig nok til at forlange det, uden at handle imod forordningen? Disse spørgsmål bedes af en kyndig besvarer i dette eller et andet offentligt blad.
(Politivennen nr. 87, Løverdagen den 30de August 1817, s. 1451-1453)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar