Assistencekirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Assistencekirkegaarden uden for Nørreport er den store Dødelighed i Kiøbenhavn især mærkelig. I de sidste Aar er denne Kirkegaard bleven saa opfyldt med grave, at der om føie Tid maa tænkes paa dens Udvidelse, uagtet dog endnu saa mange Liig begraves, saavel paa Kiøbenhavns, som paa de uden for Østerport værende Kirkegaarde. Hvad Smagfuldheden og Ordenen angaaer, da er Assistencekirkegaarden nu den skiønneste af alle kirkegaarde her til Lands. Den ligner mere en Hauge med de herligste Anlæg end en Kirkegaard. af særdeles kostbare Mindestene ere ingen komne her i de sidste Aar, formodentlig fordi de vare alt for bekostelige. Men dog er der ved Muren opført et mærkværdigt Capel med Straatag paa, for den afdøde Oberstlieutenant og forrige Commandant paa St. Thomas v. Scholten. Det har ordentlige Døre og Indgang, og Vinduesruderne ere at et Slags couleurt Glas, der falder i det Rødlige. - Biskop Balle, Skuespiller Knudsen, og adskillige andre bekiendte Mænd, have endnu ikke faaet noget Minde. I disse Dage oprettes eet for Generalkrigscommissair Lange. - Af curiøse Mindesmærker fortjener at anføres eet, som er malet paa Muren. Man seer nemlig Tiden med Lee og Timeglas til Hest, i fuld Firspring, malet med Sort paa Graat. Nedenunder læses: "Saaledes levet, at naar Ben Mors banker paa Døren, man saa kan sige: kom ind! (Skilderiet)

Aalborg Stifts Adresse-Avis og Avertissmentstidende, 27. juni 1818.

Mindst to år gik der før Hans Christian Knudsen (1764-1816) fik dette mindesmærke. Det samme skete for Johann Clemens Tode (1736-1806) - her gik der over 5 år. Knudsens optrædender efter Slaget på Reden (1801) og Københavns Bombardement (1807) indtjente kolossale pengesummer. Biskop Balle (1744-1816) havde åbenbart heller ikke fået sit prægtige gravsted 2 år efter sin død.

Det omtalte og ret detaljeret beskrevne kapel er hvad der i dag er forbundet med Peter von Scholten. Men han døde årtier senere, og det er da også hans far, oberst og kommandant Casimir Wilhelm von Scholten (1752 – 1810), der her er tænkt på. Han var guvernør på St. Thomas og St. Jan 1800-1801, og 1803-1807. I kirkebogen for Garnisonskirke er han godt nok opført som begravet på Garnisons Kirkegård i København. "Historiske Meddelelser om København 2018" meddeler at hans lig blev flyttet til familiegravstedet på Assistens Kirkegård 13. juni 1811. Stråtaget blev fornyet 1856, og sandsynligvis erstattet med tegltag 1894.

Den omtalte generalkrigskommissær kan være Ole Tønder Lange (1749-1814). Som jeg dog ikke kan verificere er begravet på Assistenskirkegården.