Beviser på Agtelse for det danske Sprog i Danmark.

(Efter indsendt)

Hr. Udgiver!
Jeg var i onsdags den 20. august med kone og børn en spadseretur ude på den nye Assistenskirkegård. Min egentlige hensigt var at ville se, hvilket minde eller gravskrift man havde givet min uforglemmelige ven, salig professor Tode. Men uagtet jeg længe søgte denne store mands grav, fandt jeg dog intet, som sagde mig: "Her hviler han". Graverkarlen som jeg spurgte hvor Todes grav var, svarede at han ikke bestemt vidste det og derfor ikke kunne sige mig det. Men tilføjede: "Han skal nu snart graves op igen". Hvorfor det? Spurgte jeg, "jo, for han skal nok ligge et sted henne ved muren", svarede han.

Min egentlige hensigt var at ville se, hvilket minde eller gravskrift man havde givet min uforglemmelige ven, salig professor Tode.

Ved således at søge efter Todes grav måtte jeg overalt læse de mangfoldige gravskrifter, som her findes. Men i sandhed! Dette skete ikke uden harme. For det er dog højst ubehageligt i vores oplyste tidsalder at stille indskrifter offentlig til skue, som dels er noget uforstandigt vås, dels så afskyelig skrevet og malet, at man ikke skulle tro en 5 års skoleelev kunne skrive så usselt og dårligt. Jeg læste mange gravskrifter hvor hverken ortografi eller grammatik var overholdt. Iblandt disse afskrev jeg mig blot to som faldt mig mest forargelige. I den hensigt at meddele Politivennen dem så ofte med rette, revser sådanne utilgivelige synder. Her er de ganske nøjagtigt afskrevet, hvert ord, bogstav og linje uforandret:

Det er Aften För
du ved Hold dig
Chresten siel
bered tend din la-
mpe læs og Beed
Det er Vey til
Sallighed

Dette er slet, men det følgende endnu værre:

Her
Under Willer
Dorthea Amalie
Föed Möller. Föd d. 29
Augusti 1798. Död d. 22
Juni 1805. Jeg laae Paa
Moders Bröst Og Blev af
Hende Amedt Nu Er Min Siæl
Forlöst og Dier Tröst af Lamedt
Min Sorte Svöbe Klud jeg Nu
Er Bleven Qvidt. Jeg staar
Saam Jesu Brud Med-
Engle Hvid
Habit

Mage til sådan vederstyggelig gravskrift vil jeg håbe at der ikke mere findes på nogen kirkegård, og jeg tror, at som en skamplet på vores vores, og vores maleres uvidenhed burde dette ryddes bort.

(Politivennen nr. 435, 23. august 1806, side 6912-6915)

Redacteurens Anmærkning

Todes grav fik en gravsten i 1811, fremgik det af Den Kongeligt privilegerede Viborger Samler den 29. juli 1811:

Hovedstadens Assistents Kirkegaard er nylig bleven forskjønnet med afg. Professor Todes Monument. Det er forfærdiget af Faxse Kalksten, og fuldført under vor virksomme Hofkobberstikker Lahdes Betyrelse. Det er een af de simpleste og smagfuldeste Mindestene der findes. Den forestiller et trekantet Alter, hvis ene Side er prydet med en Æskulapstav, den anden med en Lire og den tredie med Inskriptionen. Ovenpaa ligger en Krands af Eege- og Laurbærblade.

Den står der endnu og den er ikke flyttet ud til muren. Og efter den tids retskrivning er den vel også godkendt: "Lægen, digteren, menneskevennen Johan Clemens Tode sattes denne gravsteen. Han var fød år MDCCXXXVI. Han døde år MDCCCVI"

I 1834 var der rygter om at graven var hjemfalden og skulle nedlægges i artiklen "Om Johan Clemens Todes Gravminde." Politivennen nr. 981, lørdag den 18. oktober 1834, s. 727-729. Dette blev dog dementeret i artiklen "Om fortjente Danske Gravmonumenter." i Politivennen nr. 984, lørdag den 8. november 1834, s. 779-784.