Drengesysler som man kunne ønske hæmmede

(Efter indsendt)

Man vil måske undres over at man vil ivre mod at drenge sysler, da det dog må være slemmere, at de slet intet gør eller eller sælger hovedkød på gaden. Men meningen er: Det er imod drenges natur slet intet at gøre. Hindres de derfor i de sysler der holder dem på gader og stræder, så ville de blive kede af at opholde sig der, og man fik da ikke mere dette store drengepublikum at se, som så ofte gør uvæsen og støj.

1) At fiske i rendestenen er vel en skik så gammel som staden selv. Derom vidner det mellem pøbelen bekendte øgenavn på københavnere. Men hæsligt ser det ud at skue drenge, der alt kunne foretage sig noget nyttigt, ligge over en rendesten og med hænderne holde mønstring over alle de uhumskheder den indeholder. Man tror ønskeligt, at det pålagdes politibetjentene og vægterne så ofte de i foregående så dette hæslige fiskeri, at jage dem alvorlig derfra. Var denne forstyrrelse vedvarende, ville tingen til sidst rent gå i stå.

2) At lege klink, bold osv eller drive top på gaden. Foruden det moralske onde sådanne beskæftigelser må have på de unge spillere, er denne syssel ofte af ubehagelige følger for de der går på gaden. De må dels høre på disse krabaters eder og skældsord, dels sker det undertiden at spillernes pinde, skillinger, bolde flyver hen på dem, ja undertiden drengene selv i deres snavsede udvortes, og de er så forgabte i spillet, at de løber snart forlæns snart baglæns ind i de gående.

På Vesterports fæstningsbro ser man ganske små drenge sidde på broens kant og fiske i graven. Det er virkelig et rædsomt syn, da man forestiller sig den uundgåelige død der blev følgen, hvis et sådant lille menneske kom ud af ligevægt.

Med gysen må man se en tredje syssel på Vesterports fæstningsbro, hvor ganske små drenge tit siddende på broens kant og meder i graven. Dette er virkelig et rædsomt syn, da man forestiller sig den uundgåelige død der blev følgen, hvis et sådant lille menneske kom ud af ligevægt.

Gaderne ses konstant fulde af drenge beskæftiget med de ovennævnte og andre morskabssysler. Blev disse beskæftigelser forpurret dem, ville det modsatte være tilfældet.

Man kan ved denne anledning ikke undlade at påpege en mangel, der går at København står tilbage endog for mangen lille by i henseende til børnetugten. I de små stæder er der mænd, hvis embedspligt det er at tilse at ikke forældre eller forældres personale forsømmer børnenes unge alder. I de nye reglementer for skoler i de mindre stæder har man altid et årvågent øje henvendt til den så nødvendige del af børnetugten, tidens unyttige anvendelse. Men i København ser man på vore gader og stræder det håndgribeligste bevis for at der mangler på børnetugt og børnetvang, til ubodelig skade for ungdommen, hvis tid så skammeligt bortødsles.

(Politivennen nr. 435, 23. august 1806, side 6916-6919)

Redacteurens Anmærkning

Klink kunne udvikle sig til en voldelig affære, som det fremgik af "Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn", No. 58, lørdag den 22. juli 1815:

Nyekjøbing paa Falster, d. 12te Juli. Nogle Drenge, som i forrige Uge arbeidede her paa Landeveien, fandt for godt i deres Hviletid, at spille Klink om Penge, en af disse vandt fra nogle af dem, men havde og tabt noget; nu fordrede Creditorerne deres Penge, men han vilde ikke betale førend han havde faaet hvad han havde tilgode. Og nu saa han sig paa et Øieblik omringet baade af Debitorer og Creditorer, hvoraf Een gav ham et Slag, hvorved han fik Brøk, der havde Døden til Følge 2 Dage efter.