(Indsendt)
Anmelderen heraf var for nogle dage siden nærværende ved et ligfølge i en af de små købstæder uden for København hvor han blev tilskuer til en højst anstødelig og uanstændig tildragelse som bestod i følgende: Ligbærerne eller liglavet som de kaldes, mødte i huset hvor liget var og blev efter skik og sædvane anstændigt beværtet der. Da liget skulle føres bort, satte de det i ligvognen, og ved kirkegården tog de det ud af ligvognen og bragte det til graven. Men i stedet for at fire kisten ned i graven med anstændig forsigtighed, så det ud som om ligbærerne kastede den ned i graven, således at den kom til at stå ret oprejst på enden, og liget stod på hovedet. Ingen af ligbærerne tilbød sig engang at gå ned i graven for at sætte kisten i sin rette stilling før de mere end en gang blev opfordret til det af den afdødes pårørende.
Det er anmelderen bekendt at dette liglav lader sig godt betale og var blevet betalt efter nøje for det ovennævnte lig. Og han anså derfor denne handling så meget mere skammelig og tror at det måtte være pligt for politiet der på stedet at undersøge og straffe en sådan handling, hvis ikke den afdødes pårørende gjorde andragende om det, da de måske kunne have grunde til ikke at ville gøre det. Men politiet kan umuligt være uvidende om denne tildragelse da en betydelig mængde tilskuere var til stede ved begravelsen. Anmelderen så tillige med megen harme at i jorden fra den opkastede grav lå en betydelig mængde blodige ben, og ved nogle hængte endog køddele, hvilket var et væmmeligt og oprørende syn. Og en så stor ligegyldighed for menneskeligheden havde anmelderen ikke før troet kunne finde sted hvor der eksisterede et ordentlig politi.
(Politivennen nr. 193, Løverdagen den 11de September 1819, s. 3105-3107)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar