Om Helligdagsarbeide

Det synes som anordningen om helligdagsbøder er gået visse håndværkere ud af hukommelsen, da man ser at de lader deres svende og drenge arbejde i værkstederne hele søndagen og alle helligdagene. Mange mestre har derved i de sidste forløbne 30 år (siden akkordarbejde blev indført ved lavene her i staden) ofte set sig yderst forlegne med deres arbejde, når samme har skullet været færdig først i ugen. For efter helligdagsarbejde kommer jævnligt mandags og tirsdags spadseren og svir. Dette utidige arbejde på helligdagene har således bevirket meget ondt både for mestrene og deres drenge. 

Nyligt har man med glæde erfaret at den høje øvrighed har indskærpet en god gammel forordning mod al værtshushold, spil og dans efter kl. 10 om aftenen. Man er derover kommet på den tanke i dette blad at ytre og fremkomme med det ønske at også ovennævnte gamle anordning må bringes vedkommende lavsmestre i erindring, så at helligdagene og søndagene igen måtte blive det som de var eller blev anordnede. Mange mestre og deres drenge ville glæde sig derover. Moralen ville kunne fremmes, de ville alle få bedre lejlighed til at besøge Guds hus. Mestrene ville få deres arbejde færdig til rette tid. Og endelig de som bor i hus sammen med håndværkerne, ville også vinde i henseende til ro på helligdagene på hvilken nu desværre er stor mangel.

(Politivennen nr. 183, Løverdagen den 3die Juni 1819, s. 2948-2949)