Tael og skriv dansk i en dansk Stad

Det er en påfaldende skik som alene bruges i Danmark, at man der hellere betjener sig af fremmede ord og fremmede folk end af sit eget sprog og sine egne landsmænd. Hvorfor kan vi ikke være vores gamle danske ord bekendt, som spisevært, sukkerbager og ikke bruge restauratør og konditor. Og hvorfor skal vi have så mange fremmede konditorer og restauratører og så få af landets børn. Endog Frederiks Hospital har en økonoma i stedet for en spisevært. Om man nu spiser bedre der end før ved jeg ikke. Men jeg ved at en stor økonoma kan bringe det så vidt at han fra karetbagstanden kan komme til at køre i egen ekvipage.

At tale om de mange svejtser konditorer der ikke som mosaisterne, betjener sig af de kristne til opvartning og husarbejde, men kun af folk af deres egen nation der bor på de steder som har den bedste beliggenhed, fordyrer huslejen og visse af livets fornødenheder har man mærket redaktøren ikke værner om. Vel er det sandt at veritas odium parit. Men dette bør ikke afholde et politielskende og patriotisk blad som af fremmede er kendt for et følgeværdigt mønster fra at sige fornøden sandhed.

(Politivennen nr. 201. Løverdagen den 6de November 1819, s. 3229-3230)

Redacteurens Anmærkning

Veritas odium parit: Sandheden er ilde hørt.

Ordet Nation afspejler samtidens flere og andre opfattelser end nutidens, se. fx. ODS under Folk. Ordet folk dækkede således over det politiske fællesskab under en regent eller regering. Dette folk kunne godt bestå af flere nationer, fx den norske nation, den holstenske nation og altså også den jødiske nation. En nation havde fælles sprog, afstamning og ide om en national identitet.