Forleden dag kom en slave der før har været slagter, til mig på min bopæl på Gammel Mønt for at trygle. Han havde ofte indfundet sig der i mit fravær og jeg frabad mig derfor hans besøg som jeg fandt gik for ofte på. Han derimod mente at de gik ikke for ofte på, og da jeg derfor spurgte ham om jeg var ham noget skyldig, svarede han: "De skylder mig vel ikke noget. Men jeg skal vist huske Dem det" og kastede idet han gik en 2 sk. til mig som jeg havde givet ham. Skønt man nu vel intet har at befrygte af en sådan slavetrussel, så gives der dog vel de, især fruentimmer, der kunne forskrækkes derfor. Overalt er sådanne besøg i gårde og huse fra flere sider betragtet meget ubehagelige. Der har i Politivennen flere gange været klaget herover, men uden frugt. De højere foresatte har vist givet de strengeste ordrer i denne henseende, men at de ikke efterkommes, er der bevis nok på, og jeg har derfor bekendtgjort ovenstående for at gøre det vitterligt for dem at nogle af slavernes påpassere tillader disse ikke alene at trygle enhver de møder på deres vej, men endog at gå ind i gårde og huse såvel som i værelserne. Da al betleri efter vores fattigvæsens indretning er forbudt fattige og ulykkelige mennesker der dog ikke er forbrydere, så er det så meget mere påfaldende at slaver som er under opsigt, offentligt og med sådan frækhed tør drive samme.
(Politivennen No. 252, Løverdagen den 28de October 1820. Side 4085-4087)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar