Der har nogle gange i dette blad været klaget over at slaverne, skønt under opsyn af deres påpassere, overtrygler folk såvel på gaderne her i staden som på broerne, om almisse. Vist nok har højere vedkommende lagt mærke til disse anker og givet forbud derimod, men disse forbud overholdes ikke, og at denne uskik endnu går i svang, kan man dagligt overbevise sig om. Dog ville man med tiden blive vant til at tåle den som et onde der ikke er let at afværge, slår slaverne alene tryglede på gaderne. Men at i i sådant ærinde går ind i husene mens deres vogtere meget tålmodigt står udenfor og venter på deres tilbagekomst, synes dog virkelig at gå alt for vidt. Således kom for 14 dage siden 2 slaver op til en enlig ene i Antonigade og bad om rejsepenge da de som de foregav, havde udstået deres straf og skulle rejse. Ligeledes kom i forrige uge en slave der ør har været sadelmager, op til en familie på Østergade for legeledes at bed om almisse. At det for mange må være meget ubehageligt, ja for fruentimmer rædsomt, at se sig ene med sådanne mennesker, hvis ærlighed dog nok kan være tvivlsom, vil vel ingen kunne nægte. Anmelderen tror derfor at burde gøre høje vedkommende opmærksom på det da det vist vil være dem lettere at forebygge denne uskik end at tilintetgøre slavernes trygleri på gaden.
(Politivennen nr. 225. Løverdagen den 22de April 1820, s. 3650-3651)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar