I gården nr. 138 i Amaliegade forefalder dagligt så mange uordner at de sikkert fra flere sider kræver politiets opmærksomhed. Ikke alene at værten i denne bygning sammenpakker en uhyre mængde ripsraps så at endog det mindste loftsrum er pakket med nøgne og halvnøgne mennesker som til dels om dagen falder folk besværlig med deres tryglen i esplanaden og på Toldboden etc., men disse huse igen andre af deres ligemænd, så det hele næsten er et sandt tiggerherberge, hvorved de få i gården boende agtbare familier samt nabolaget sættes i en stedsevarende uro da slagsmål og i det massive faldende skænderier hører til dagens orden blandt disse næsten aldrig ædru mennesker. Torsdag aften er det endog gået så vidt at en af disse tiggerkællinger som efter sædvane havde indtaget sit almindelige kvantum sovedråber hos nedenboende høker, skal derefter være blevet mishandlet af andre og kastet ned i en kælder i gården hvor hun fredag morgen fandtes død. Man bør håbe sådant bliver nærmere undersøgt. Vedkommende ville vist meget forbinde sig nabolaget om en politibetjent kunne få sin stadige bolig i denne gård, hvortil pladsen burde indrømmes gratis af værten, hvorved vist mange uordner kunne forebygges, og nabolaget få rå og befris for fare, især ved ildsvåde som så let kan opstå i en gård hvor disse på den blotte halm liggende mennesker slæber om vinteren omkring med deres ildpotter i alle huller.
(Politivennen No. 236, Løverdagen den 8de Juli 1820, s. 3812-3813).
Amaliegade 138 fik husnummer Amaliegade 35 i 1859, og Amaliegade 41 i 1926. I 1978 blev den henlagt til nr. 139. Den sydlige del er opført 1782 af hofbygmester C. F. Hansen, den nordlige del i 1788 af murermester Beckmann. Matrikel 139 blev sammenlagt med 140 til 139 & 140 som i 1953 blev til matrikel 139, opført 1949 af arkitekt Bo Cock-Clausen.
Politivennen No. 239, lørdag den 29. juli 1820, side 3869 meddelte at sagen nu undersøgtes ved politiretten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar