På en sørejse til Svendborg hvor adresse førte mig til hr. Baagøe, ejer af et sted tæt ved skibsbroen, blev jeg på en behagelig måde overrasket ved synet af denne bro der med smag forskønnes ved nye udvidelse. Udsigten til omegnen der er sjælden skøn, gør den til indbyggernes spadserested tidlig og sildig og ved ind- og udskibning arbejder en del mennesker her. Gennem en ny opbygget port der gør vedkommendes smag ære, kommer man ind i byen. At dette steds mangfoldige skønheder vansires ved et gammelt vandhus der støder tæt op til hr. Baagøes bygning hvor intet afløb til stranden kan ske, er den rejsende påfaldene, og nøder ham til at forlade et så behageligt sted før hans vilje. Selv i hr. Baagøes have der støder tæt dertil, er luften ved mindste varme så forpestet af denne stank at denne familie kun kommer der af nødvendighed. At indbyggerne ikke har søgt at få en sådan for sundheden højst skadelig indretning flyttet til en mere passende plads, må tilskrives deres sløvgjorte smag for den mængde skønne udsigter som Svendborg ejer. Men det er at forvente at vedkommende der med så megen flid lader et sted forskønne, vil værdige disse linjer opmærksomhed og bidrage snarest til såvel de spadserendes som arbejdernes og beboernes højeste nødvendighed, ren luft. Efter indsenderen uforgribelige mening findes en passende palds på broen ved bolværket ved den såkaldte gamle huk. Her vil stranden bortskylle urenligheden, uddunstningen ske ud over havet og synet ikke være stødende for øjet, når dette sted opfrøres af strandportens bygmester som kan ske endog uden stor bekostning. Og da det er en nødvendighed, så vil man lettere tåle den end ikke just ikke få unødvendigheder som indsenderen hist og her så at måtte tåles. Ved at blive befriet for dette farlige naboskab, får hr. Baagøe endnu den nødvendige frihed i at kunne lade sin bygning reparere.
(Politivennen No. 239, Løverdagen den 29de Julii 1820, side 3862-3864).
Redacteurens Anmærkning
Baagøe-familien var kendte storkøbmand i Svendborg. Den første ejendom omfattede bl.a. korn- og trælast, butikshandel, brændevinsbrænderi og fire skibe. Forretningen blev grundlagt 1744 af Rasmus Peder Gommesen (Ærø). Datteren giftede sig med en rebslager fra Bogø. Sønnen Hans Jørgen Baagøe overtog 1807 ledelsen af forretningen og han opbyggede et stort og driftigt handelsimperium op, med købmandsgård, strandhave og tilliggende jord samt indskibningspladsen med pakhuse, skibsværft og rederi. Flere af bygningerne findes endnu. I 1833 købte Hans Jørgen Baagøe en gård til sin ældste søn Laurits Jørgen Baagøe. Det gik fremragende, han byggedepakhus, og ved Lundevejen, hus med have.
Klagen blev gentaget i Politivennen 253, november 1820 (s. d.).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar