Advarsel mod flere Lapsestræger.

Hr. udgiver!

I flere år har jeg når mine forretninger og vejrliget tillod det, besøgt et offentligt sted med have på en af stadens broer. Dette sted frekventeres af en stor del agtværdige borgere og embedsmænd som her finder en sømmelig og behagelig adspredelse efter dagens sysler. Ejeren er en retskaffen mand der altid sørger for sine gæsters bekvemmelighed og for gode forfriskninger til meget billige priser. Aldrig har jeg erfaret at der er foregået nogen uorden eller at nogen har vist sig misfornøjet med værtens opførsel eller har klaget over hans beværtning.

Desto mere påfaldende var det mig at et ungt menneske, klædt i en blå frakke, i følge med 2 andre konsorter for nogle dage siden kom ind på dette sted og viste en opførsel man kun kan tænke sig muligt hos et aldeles slet og uopdraget menneske. Værten som jeg talte med desangående, fortalte at denne unge persom nogle gange havde kommet der i følge med flere og stedse vist uterligheder såvel mod hans opvartningspige som han tillagde de groveste skældsord, som også imod nogle af hans fredelige gæster. En gang i hans fravær havde han kastet stolene omkuld, og med sin stok slået i nogle borde, således at disse endnu viste spor af slagene. For sådan opførsel som han ligeledes skal have udøvet i Slukefter og på flere steder, tror han sig berettiget da han skal være belagt med slag, og derfor mener at ingen tør røre ham. Værten fortalte videre at han havde bedt ham forskåne hans hus med sit besøg når han ikke ville vise en sømmelig og anstændig opførsel, men han havde kun fået grovheder til svar. At hente politiet, som ikke er i nærheden når nævnte person gjorde sig ud til bens, syntes værten ikke om da han frygtede for at hans hus hvori altid fredelighed og en god tone har fundet sted, skulle blive berygtet for uordentligt og han derved tabe sin søgning. Han havde derfor hidtil tålt denne kåde persons optøjer.

Men nu har han bedt mig at henvende mig til Dem, hr. udgiver! med den anmodning at De i Deres blad ville advare denne unge person - der som kontorist hos en af stadens første mænd, er velklædt, holder ridehest, kan spendere på ligealdrende konsorter og altså forlange at de skal være delagtige i hans drengestreger - ville for fremtiden moderere sin opførsel på offentlige steder, da man ellers så nødigt man vil, for ikke at skade ham i fremtiden, agter at melde hans uvæsen for hans høje principal der nok vil lære ham mores og efterse hans indtægtskilder.

(Politivennen nr. 277. Løverdagen den 21de April 1821, s. 4462-4465).