Døden i Helsingøer.

En rejsende der et par dage opholdt sig i Helsingør, så tilfældigvis en ligfærd der, og blev med stor fornøjelse vidne til den højtidelighed som herskede, idet han fandt alle gaderne, hvorigennem liget skulle passere, bestrøet med sand og grønt, samt at denne by har anskaffet sig en ligvogn der virkelig er meget smuk og smagfuld. Kort  sagt, det frydede ham, at man i denne købstad har betænkt at hædre den værdige, endog efter hans død. 

"Døden vendte sine posteriora til ligfølget. Denne stilling synes ikke at være den mest fordelagtige. Man ønsker derfor at figuren får en mere passende stilling, fx liggende eller lade den gøre omkring da enhver vistnok hellere ønsker at se sin banemand i ansigtet end i hans bag". (Samtidig fremstilling af djævelen dog med posteriora behørigt skjult, træsnit af V. E. Clausen).

Men hvor forundret blev han da han af flere hørte det udråb: "Se figuren", og idet han kastede øjnene hen på ligvognen for at se hvilken figur talen var om, opdagede han at Døden der er anbragt oven på himlen af vognen, vendte sine posteriora til ligfølget. Denne stilling synes ikke at være den mest fordelagtige. For selv om han muligvis lader til at være fornøjet med det bytte han har gjort og ikke tænker videre over det, så indses dog ikke hvorfor han just skal vise sin bag til de personer som beviser den afdøde den sidste ære og det så meget mindre, som han dog lumskeligt kaster hovedet til side, ligesom for i stilhed at udsøge sig et til næste gang. Man ønsker derfor at vedkommende der har ordnet og fuldført denne unyttige indretning ville lade figuren få en såvel for ligfølget som for tilskuerne mere passende stilling, fx liggende eller lade den gøre omkring da enhver vistnok hellere ønsker at se sin banemand i ansigtet end i hans bag. Denne forandring som vil koste ubetydeligt, håber man derfor sat i udførelse.

(Politivennen nr. 308. Løverdagen den 24de November 1821, s. 4945-4947).