Søndag den 7. maj kunne som bekendt fås billetter for 2 mark pr. person til en lysttur med lystbåden Delphine. Da vejrliget var smukt og vinden god, var der en stor mængde som meldte sig. Jeg tilligemed familie bestemte os for fartøjet Delphine; men at komme med den første båd der udførte passagererne, var ikke muligt på grund af de mange der oven på hinanden styrtede ned i båden. De som altså frygtede for at falde i vandet eller muligt at brække et ben, måtte vente til næste båd kom, hvilket varede temmelig længe. Endelig kom den og blev ligeledes i største hast så fuldt probbet at rælingen næppe var en håndsbredde over vandet. Dog, da vejen fra Toldboden til Delphinen var kort og vejret godt, kunne det nok gå an; men næppe var vi kommet hundrede skridt fra land, før der blev råbt at vi med det fartøj hvori vi var, skulle gå til skoven. Enhver forestillede sig vor forbavselse, og vist ikke uden grund følte og ytrede alle sin rimelige fortrydelse over en så skammelig behandling. De fleste ville vende tilbage, dog blev deres stemme overdøvet at nogle få som for dog at komme til skoven, ville udsætte sig for fare og ubehageligheder. Vi blev altså nødt til at fortsætte vores tur. Jeg anser det for min pligt at gøre publikum opmærksom på at en sådan fremgangsmåde finder sted: at man betaler og modtager billetter til Delphine som er et bekvemt og rummeligt fartøj, og imod al forventning og løfte omskiftes den med en uden al bekvemmelighed inden og uden tjæret fiskerbåd der denne gang var så overlæsset at den mindste søgang gik over rælingen og fordærvede damernes klæder. Jo i sandhed en skøn lysttur! Båden truede ved det mindste vindstød at gå under; vi måtte stå op og ned i den som naglede til stedet i en tid af to timer så tæt pakket at de fleste af fruentimmerne fik ondt af denne kvalme og kunne ikke få en dråbe fersk vand. Dette med mere gjorde vort onde dobbelt så ubehageligt, og alt sådant måtte man lide for den eller de herrers egennytte der har med lystfarten at gøre. Jeg råder altså enhver som har sit liv, helbred og klæder kære, at tage sig denne lysttur til eftertanke.
* * *
Efter at dette var sendt udgiveren til indrykkelse i bladet, har Delphinens ejer i Adresseavisen ladet indføre en undskyldning for det passerede og givet løfte om at sådant ikke skal indtræffe oftere. Kunne bekendtgørelsen af ovenstående altså synes overflødig fra denne kant, så tror udgiveren dog at den kan tjene andre til advarsel i lignende tilfælde.
(Politivennen No. 280. Løverdagen den 12te Maj 1821, s. 4509-4512)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar