Søndag den 29. juli om morgenen kl. 8 kom en sørgeskare med et lig som skulle jordes på Garnisons assistenskirkegård. Men der var ingen grav gravet, uagtet man havde brugt kvarterets bedemand til at besørge alt det fornødne ved denne lejlighed. På forespørgsel hvorfor denne forsømmelse fandt sted, fik man det svar: at klokkeren havde glemt at melde graveren det. Liget skulle herop have været hensat i et skur på kirkegården, men da sørgefølget som næsten alle bestod af familien, anså det for en pligt at se liget nedsat i graven og denne tildækket før de forlod kirkegården, besluttede de at opholde sig der indtil dette var sket. Graven blev derpå gravet og liget nedsat, hvilket tog 2 timer, i hvilket følget måtte spadsere omkring på kirkegården. Sådant ophold er ikke behageligt for dem det rammer, især i koldt eller fugtigt vejr, og burde ikke finde sted. Men da det oftere er sket, om ikke på denne, så på andre kirkegårde, kan man ikke undlade at advare derimod med den bemærkning: at man ikke er vidende om, at gravere og klokkere kunne have så vigtige ting i hovedet, at de derover kan glemme det der ligger deres embede så nær.
(Politivennen No. 292. Løverdagen den 4de August 1821, s. 4693-4694)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar