Når forfatteren af nævnte artikel anker over at de nyere skoleanordninger skulle indskrænke lærernes revselsesret alt for meget idet ingen legemlig revselse på skolebørnene skulle kunne anvendes, uden at lærerne først fik de ansvarlige foresattes tilladelse til det, så synes dette at trænge til en berigtigelse.
Den citerede § 39 i det 2. kapitel om skoler i købstæderne befaler vel at alle hårde straffeinstrumenter i skolerne skal afskaffes, og ingen mishandling mod børnene finder sted. Men bestemmer tillige at når et barn begår nogen fejl, og ikke frygter formaninger, må barnet straffes således som meddelt i instruktionen for skolelærerne.
Ses nu hen til nævnte instruktion da viser sammes § 37 at skolelærere såvel i købstæderne som på landet har ret til at straffe de børn der er under 10 år med et lille ris og de større med en tynd tamp uden knuder. Og at læreren kun i det tilfælde at han finder sådan straf utilstrækkelig må indhente nærmere forholdsregler fra skolekommissionen.
Heraf skønnes altså at de almindelige skoleanordninger med hvilke de speciellere i det mindste i hovedprincippet må stemme overens, langt fra ved en overdreven begrænsning af skolelærernes revselsesret at afstedkomme de ulejligheder forfatteren at denne artikel har afsløret, tværtimod berettiger skolelærerne til uden forud erhvervet samtykke fra skolekommissionen at anvende omtrent den grad af revselse som i artiklen selv er fundet tilstrækkelig.
(Politivennen nr. 305. Løverdagen den 3die November 1821, s. 4905-4906).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar