26 oktober 2015

Atter om skoletugt

Hensigten med det i dette blads nr. 303 indførte stykke: Om skoletugt! var at vække høje vedkommendes opmærksomhed og således at få en af samme given erklæring angående en sag der unægtelig må interessere enhver almue og borgerskolelærer i København. For om købstædernes og landets skolelærere gjaldt det indsendte jo aldeles ikke (cfr. den citerede instruks for lærere og lærerinden samt love for børn af begge køn i almue- og borgerskolerne i København, foruden flere udtryk i selve afhandlinger der nok så meget viser at talen kun var om København, hvor instruksen ikke er ligelydende med den for landet. ). 

Visitation på Fanø. Formentlig er det skolelæreren som svinger violinbuen som dirigentstok (eller spanskrør?) mens biskoppen m.fl. sidder og tager notater over hvor dygtige disciplene er. 

En ubenævnt har imidlertid under overskriften: et par ord osv i bladet nr. 305 søgt at berigtige stykket Om skoletugt. Men det kan ingenlunde anses som en berigtigelse, fordi forfatteren vil anvende instruksen der kun gælder udenfor København, i hovedstaden hvor de specielle instrukser er uddelt blandt skolelærerne. For at undgå vidtløftighed var i stykket: Om skoletugt, kun citeret §§ uden at anføre sammes ordrette indhold. Men da nu forfatteren af: Et par ord osv. aldeles har misforstået indsenderen, nødes denne til her at udskrive § 10 således: .... Endnu mindre må han (læreren) tiltage sig ret til øjeblikkelig og efter eget tykke at tilføje noget barn legemlig straf enten med stød eller slag osv. I love for børnene § 12 siges: ... Men skulle disse straffemidler mod al formodning endnu ikke udvirke hos ham den tilsigtede forbedring, da tilkendes ham af læreren og vedkommende foresatte straf med et ris (dog ikke med den sammenbundne ende deraf) osv. Nævnte instruks for København giver altså ikke mindste grund til at anvende straf med en tamp der hvor endog udfordres vedkommende foresattes tilladelse til at benytte den ikke sammenbundne ende af et ris. 

I flere henseender følges heller ikke i instruksen for København og for landet de samme principper, fx love for børnene. § 12 omtaler som tilladeligt hensættelse til beskæmmelse på et afsondret sted i skolen. Derimod siger instruksen for lærerne ved købstædernes borgerskoler § 27: Lige så lidt må han indføre nogen skambænk eller skammekrog og overalt ingenlunde betjene sig af vanærende straffe der kunne kvæle barnets æresfølelse osv! Hvorledes kan man nu med forfatteren af: Et par ord osv. gøre den slutning: at bestemmelser for landet også uden udtrykkelig sanktion af høje vedkommende ligesom kan anvendes i hovedstadens skoler? Lægges nu hertil at brugen af en rotting helt er forbudt skolelærerne i København og at hans forespørgsel om hvilket redskab der da skulle substitueres, er blevet besvaret med at han må bruge et ris, ses det jo tydeligt at man her i staden ikke har adopteret bestemmelser i instruksen for landet § 27. 

Som en følge heraf kan indsenderen af disse linjer ikke være enig med forfatteren af Et par ord osv. i hvad denne sidste anfører i sidste passus af sit svar. Da derfor sagen, efter den ikke berigtigende berigtigelse der på grund af de uheldigt anførte eksempler umuligt kan være indrykket efter høje vedkommendes foranstaltning, nu er ligeså ubestemt som før, må det være indsenderen tilladt at spørge: Er det i København, som på landet tilladt at skolelærerne når legemlig revselse er fornøden, i denne hensigt betjener sig af en tamp? Besvares dette spørgsmål bejaende, (NB af rette vedkommende, for af en anonym tilladelse vil næppe nogen forsigtig mand betjene sig) ytres det ønske: at en autoriseret prøve af sådant strafferedskab måtte forevises enhver skolelærer at der kunne anskaffes en tamp helt lig prøven og herved forhindredes jo mulige klager over ulighed i redskabernes kvalitet. Dette er alt hvad forfatteren af disse linjer i denne sag har at ønske, og inderligt vil det glæde ham om der ved disse offentligt ytrede tanker måtte bidrages til at lette skolelærernes hans i sandhed tunge vandring.

(Politivennen nr. 306. Løverdagen den 10de November 1821, s. 4921-4924)


Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på en artikel i Politivennen nr. 303. Løverdagen den 20de October 1821, s. 4865-4870 og Politivennen nr. 305. Løverdagen den 3die November 1821, s. 4905-4906.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar