Idet anmelderen torsdag den 6. dennes om eftermiddagen ville gå til sit hjem på Nørrebro, kom en tom gaderenovationsvogn i meget stærk fart ham i møde på den yderste vindebro. Han søgte at undvige vognen ved at holde sig tæt op til gelænderet, men desuagtet kunne han ikke undgå at få et eftertrykkeligt slag på hovedet af et langt bræt der stak på skrå ud af bagvognen, og der manglede kun lidt i at han var blevet nedstyrtet i stadsgraven. Bedøvet af slaget kunne han ikke ile efter vognen for at erfare hvem denne tilhørte, især da karlen kørte meget stærkt, men måtte upåtalt tåle hvad der var hændt. Men da forbuddet mod stærkt kørsel vist nok gælder indtil man har nået den banede landevej, så kan anmelderen ved at fortælle dette, ikke undlade at bede dem som holder køretøj, at pålægge deres kuske og kørekarle at køre i mag indtil de kommer på sådanne steder hvor de har lov til at køre stærkt, og hvor fodgængerne ikke udsættes for at blive kørt over.
(Politivennen nr. 311. Løverdagen den 15de December 1821, s. 5002-5003).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar