At traske om på gaderne her i staden i mulm og mørke hvilket undertiden er tilfældet, er slemt og ubehageligt, men at stave sig frem af Nørrebro på denne årstid om aftenen, er endnu meget værre. Derfor vover man også at gøre de ansvarlige opmærksom på at afhjælpe denne mangel på belysning ved ligesom på Vesterbro at anbringe lygter langs as broen. Mange ville sikkert med taknemmelighed se denne forandring i møde så meget mere som man, blændet ved lygternes skin i porten, aldrig så snart man trasker i et evigt mørke, så at man hverken ved om man går i grøften eller løber mod træerne i alleen. Det synes nu at man med så megen mere rimelighed kan opfordre de ansvarlige til at forsyne denne bro med lygter som porten nu står åben hele natten og følgelig den meste færdsel tyr hen til denne port.
Dette er nok om belysningen. Nu et ord om patruljer. Hvor behageligt ville det ikke være, ifald der her ligesom i Frederiksberg Alle var nogle patruljer der påså at ingen løsgængere overhængte en ved tiggeri. For indsenderen heraf der undertiden er nødsaget til at gå den vej, er som oftest overhængt af sådanne drabanter der forfølger folk lige indtil enden af alleen. Hvem indestår for om sådanne tiggere når de så deres snit, muligvis ikke kunne overfalde en enligt gående person og på et øjeblik være smuttet bort. For smuthuller mangler ikke langs Farimagsgade. Da man har haft så mange beviser på øvrighedens opmærksomhed for borgernes bekvemmelighed og ro, så smigrer man sig med at se dette ønske kronet med opfyldelse til stor glæde for den vandrende.
(Politivennen nr. 309. Løverdagen den 1ste December 1821, s. 4966-4968).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar