At det bør være enhver ejer af et konditori, restauration eller andet offentligt sted en kær pligt at forekomme uorden og skødesløshed, især af den slags der har skade til følge, er vel ikke underkastet nogen tvivl, så meget mere som samme på den ene side befordrer ejerens eget gavn, og publikum også på den anden side kan og bør kræve det. - Men at dette ikke har været tilfældet nævnte søndag, vil nedenstående godtgøre.
Indsenderen ville med sin familie nyde nogle forfriskninger og begav sig derfor til den nævnte sted. Som en stor lykke fik vi endelig plads. Men efter nogen tids forløb blev vi af en i nærheden siddende aldrende dame advarede om at fraflytte pladsen, idet hun gjorde mig opmærksom på at hele ryggen og kraven af min frakke var overdryppet af talg fra en lige ovenfor anbragt skæv lyselampet. - De damer der befandtes i mit selskab, har vist uden tvivl oven nævnte dames opmærksomhed at takke for at deres pynt ikke blev ødelagt, hvilket havde været endnu mere beklageligt og derfor aflægger man også denne dame sin skyldigste tak.
At dette er en uorden der er højst utilgivelig, kan vel ikke nægtes eftersom det ikke er at formode at Fortuna skulle have været så gunstig at befri andre fra lignende ubehageligheder. Men da tværtimod måske mange er blevet hjemsøgte heraf, så finder indsenderen det ikke upassende her at anmelde sådant, dels for at anmode nævnte konditori om for fremtiden at iagttage mere orden og nøjagtighed ved sådan lejlighed end der blev udvist i søndags, da hun vist ikke erstatter det ruinerede tøjs tab, dels også for at vise hvor lidt omhu der udvises publikum på sådanne steder. Hvorpå anførte er tilstrækkeligt bevis.
At madame Taddey herefter vil give lignende højtideligheder og at hun da vil forebygge denne uorden er at formode, hvorfor til slut anmærkes til nøjere bedømmelse og behagelig efterretning at der enten burde anbringes lamper på væggene af den sort hvormed der var illumineret, eller også anbringes lige lampetter hvori der skulle brænde voks- og ikke talglys da det er begribeligt at disse især i den stilling hvori de sad, må dryppe.
Dette ville vel for ejerinden være noget bekosteligere, men efter den store søgning publikum forundte hende, og den takst hvorefter hun lod sig betale, kunne det på ingen måde blive hende trykkende.
(Politivennen nr. 357. Løverdagen den 2den November 1822, s. 5789-5791).
Redacteurens Anmærkning.
Italieneren Agostino Taddey var egentlig billedhugger, da han efter Christiansborgs brand i 1794 af C. F. Hansen blev hentet til København for at medvirke ved genopførelsen. Der var dog ikke noget at lave, så i stedet slog han sig på konditorbranchen. I 1813 serverede han fra et telt i Frederiksberg Have forfriskninger - starten på Anton Jostys Konditori samme sted. enken overtog det efter hans død, og Josty i 1825. Enken flyttede fra Kongens Nytorv til Skindergade 45.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar