Hold Hænderne hos dig selv ved Hovedvagten.

Det er før gennem en offentlig bekendtgørelse blevet forbudt at ingen uvedkommende må nærme sig jerngitteret om hovedvagten på en distance af ti skridt. Alligevel må man dog højligt beklage at dette forbud næsten aldrig bliver ænset eller overholdt. Især af den simplere klasse af mennesker som hver dag ses som en flok krager lægge sig mod nævnte jerngitter for at høre vagtparadens musik. At dette overhæng alligevel tåles, kan kun tilskrives de herrer vagthavende officerers velvillighed og overbærenhed der ugerne hindrer folk fra at nyde denne uskyldige fornøjelse. Ikke desto mindre går dette overhæng undertiden for vidt og kan have farlige følger, især for små børn når disse forgabt i soldater og musiceren glemmer at tage hænderne til sig når jerndøren på nævnte rækværk lukke op og i. 

"Især mennesker af den simplere klasse som hver dag ses som en flok krager lægge sig mod nævnte jerngitter for at høre vagtparadens musik" (Hovedvagten på Kongens Nytorv)

Et sørgeligt eksempel på det så man for 14 dage siden på en dreng der stod ved døren og som i det samme blev lukket i, fik sin finger så aldeles knust og spoleret at han måske for livstid næppe vil kunne gøre brug af den. Yderst sjældent tages der synderlig notits af disse drenge, der således klynger sig fast ved nævnte døre, med mindre det hænder sig at hr. Schelund på den tid er nærværende, der da altid advarer dem om ikke at komme for nær rækværket eller også jager dem bort. Og at der ikke er sket skade oftere, kan vist nok alene tilskrives hans humane opmærksomhed. For om muligt at forebygge lignende optrin i fremtiden ville det være ønskeligt om det pålagdes den skildvagt som står tæt ved ovennævnte dør, at have strengere opsyn med at disse små børn holdt sig i behørig afstand fra nævnte gitterværk.

Muligt var det vel også at give indgangsdøren en sådan forandring at den ikke som nu klipper fingrene af dem der kommer for tæt på hængslerne.

(Politivennen nr. 356. Løverdagen den 26de Oktober 1822, s. 5774-5776).

Den Kongelige Livgarde går stadig ruten fra Amalienborg mod Kongens Nytorv og den nu ikke længere eksisterende Hovedvagt. Dog uden musiceren, og måske også til irritation for trafikken på Store Kongensgade. Livgarden passer stadig på dronningen - og politiet på Livgarden.

Redacteurens Anmærkning

Underholdning var der ikke meget af på Politivennens tid, og slet ikke for "de lavere klasser". Men hovedvagtens vagtparade var en af de få. Den fortsatte indtil 1874 hvor Hovedvagten blev revet ned. 1874, da den blev revet ned. Vagtparaden kom på slaget 12 marcherende med fuld musik gennem Gothersgade og drejede ind på Torvet, hvor der som oftest var mange mennesker forsamlet for at høre og se den. Og hvis man skal tro Nordmanden Morten Frederiksens oplevelse af en vagtparade på Kongens Nytorv 1805, så kunne den se og lyde sådan: 

Den skjønne Musik og de mange smaa oppudsede Drenge igjenopflammede atter Lysten til at blive Soldat. Min Begeistrelse steg ved enhver Tone af deres velklingende Musik. Jeg skyndte mig paa staaende Fod til en af de smaa for at erkyndige mig, om der kunde være nogen Ansættelse ved Regimentet. At jeg saaledes i et Øjeblik letsindig kunde forglemme den gode Behandling og Frihed som jeg nød hos min Mester, og forbytte min Frihed med en indskrænket tvungen Soldaterstand, begriber jeg ikke, thi det var kun faa Minutter siden, da følte jeg mig ved min Slagterprofession saa vel, at en Ombytning med en anden vilde have været mig en Modbydelighed. Jeg maa tilskrive det min Ustadighed og Letsindighed.

I artiklen "Bøn i Rosenborggade" foreslog en skribent at  "oboisterne" fik et bedre sted at spille, istedet for et mudret område, (Politivennen nr. 761, lørdag den 31. juli 1830, s. 483-485)