Uden at indlade sig i unødvendig, tidsspildende kævleri og vrøvleri vil indsenderen blot advare enhver der efter at have tilendebragt dagens hverv, om aftenen måtte have et eller flere ærinder at forrette, at tage sig i agt for ikke uskyldigt at blive overfaldet på gaderne. Det var tilfældet med indsenderen fredag den 14. dennes. - Jeg gik nævnte aften med en søster ud for at købe nogle ting i en butik på Østergade og lod pigen gå hen for at spørge om prisen, da jeg imidlertid ville vente hende på hjørnet af Østergade og Nikolajgade. Men inden hun nåede butikken, blev hun af tre herrer antastet på en meget uanstændig måde idet de to greb hende i hver sin hånd og den tredje omkring livet. Så snart jeg så det, løb jeg hende til hjælp og bad herrerne om at tilbageholde deres angreb, da fruentimmeret ikke var af den slags de muligvis søgte. Men i stedet for at stoppe deres uartighed blev jeg af en af selskabet (en person med blå chenille) slået i næse og mund så jeg styrtede til jorden. da endnu ingen vægter var på gaden, var anskrig unyttigt, og da herrerne desuden nu bortfjernede sig, måtte jeg nøjes med hvad jeg havde fået.
Skønt jeg har temmelig formodning om hvem nævnte herre med den blå chenille var, vil jeg dog blot bede ham at tage sig i agt en anden gang, og ikke overfalde eller antaste noget fruentimmer før han er forsikret om at det er af den slags han søger, og dernæst ikke overfalde nogen som tager den uskyldiges forsvar da ellers vores årvågne politi let kan skaffe ham og hans kolleger kvarter.
(Politivennen nr. 365. Løverdagen den 28de December 1822, s. 5914-5915).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar