Ønske til Bedste for Skøjteløbere.

Lørdag den 21. december druknede ved uforsigtig skøjteløben to mennesker i Sortedamssøen, den ene en murersvend og den anden et ungt menneske af en anset og agtet familie her i staden. Den sidste sank straks under isen og forsvandt, hvorimod den første holdt si i nogen tid med den halve krop over samme, for forlod hans kræfter ham før de der ilede ham til hjælp, kunne nærme sig ham. Vel gjorde forpagteren af søen, såvel som smeden der bor i nærheden, samt et ungt menneske ved navn Rothe og flere sig al mulig umage for at redde ham. Men inden disse fik en båd udiset, for at nærme sig den ulykkelige, sank han til bunds og blev først opfisket efter at der intet mere håb var om at bringe ham til live.

Da man ved af erfaring at skøjteløben har meget tiltrækkende for unge mennesker, og at disse for at nyde denne fornøjelse ofte vover sig ud på isen før denne får den fornødne fasthed, så vil sikkert disse to ikke blive de eneste ofre hvis vinteren bliver af den beskaffenhed at søerne lægger til.

Vel vil det være meget vanskeligt at forebygge sådanne tilfælde, når mennesker uforsigtigt og forsætligt udsætter sig for fare, men da staten kan anse sådanne personer som umyndige, tror man at den også burde gøre noget for dem.

Det kraftigste middel var vist nok at forbyde al skøjteløben før isen fik en sådan fasthed at den kunne bære en vis vægt, og straffe overtrædelsen af forbuddet med svær pengemulkt eller korporlig straf. Men ville man måske finde dette for hårdt, og at statsborgeres frihed derved betoges alt for meget, kunne man tillade skøjteløben på visse enkelte steder hvor der da burde findes redskaber hvormed man kunne komme dem til hjælp der faldt i vandet. Disse redskaber burde bestå i en let isbåd der kunne styres af to mand, stænger og stiger til at skyde id på isen til den forulykkede, et langt tov og måske en sejldugstrøje med kork. Ser man hen tl den nytte selskabet for druknedes redning i flere år har fremvirket, så tør man vist håbe at enten dette selskab eller statens foresatte ville lægge mærke til dette her kort fremsatte, og virke til at fremme en foranstaltning hvorved mange menneskeliv der muligvis engang kunne blive staten meget nyttigt, kunne reddes.

(Politivennen nr. 365. Løverdagen den 28de December 1822, s. 5911-5913).