Om Lejebibliotheket paa Nørregade.

(Førhen i Krystalgade.)

Skryd og pral er avisen desværre daglig fuld af. Men næppe har man læst noget galere og mere urimeligt end bekendtgørelsen af lejebiblioteket på Nørregade som næsten dagligt gentages i Adresseavisen med store bogstaver: "at man kan få 2 bøger ad gangen for 2 mark månedligt". Man kan allerede ane at der er en hage ved det, som man siger, ved at kataloget over denne bogsamling sælges for 1 mark. Indsenderen gik af nysgerrighed hen for at se hvad der var at vente, og fandt da to små reoler hvori bøgerne løseligt var hensat, så at de ikke var nær fulde. Og dette kalder man et lejebibliotek! Har ejeren ret til sådanne bekendtgørelser da må man vel antage at de andre ejere af virkelig lejebiblioteker er uforskammet i deres fordringer når de forlanger og tager de dobbelt eller tredobbelt i leje i forhold til dette. Men har disse ret til det fordi et fuldstændigt og godt lejebibliotek koster betydeligt at anskaffe og vedligeholde, samt at forøge med de nyest udkomne bøger på forskellige sprog da er vel de nævnte avertissementer ikke andet end vind hvorved publikum let vildledes.

P. Bentzen.

(Politivennen nr. 364. Løverdagen den 21de December 1822, s. 5909-5910).

"På lejebiblioteket på Nørregade kan man få 2 bøger ad gangen for 2 mark månedligt".(Det fremgår ikke hvor på Nørregade. Nørregade 2015. Eget foto)

Redacteurens Anmærkning

Artikelserien omfatter Politivennen nr. 364, 21. december 1822, Politivennen nr. 366, 4. januar 1823 og Politivennen nr. 369, 25. januar 1823.

Af klippet fra Adresseavisen fremgår at det er Nørregade 24. Et Nørregade 24 kendes først fra 1859 og adressen kan derfor ikke verfificeres i Jævnførelsesregistret. Matrikel nr. 24 er i Skindergade i modsat ende mod Købmagergade. Nørregades daværende matrikelnumre var ca. 200-240. Hvis der mangler et 3. ciffer, må lejebiblioteket have ligget på strækningen Krystalgade til Skindergade. 

"Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" fra 27. marts 1822 fortalte om et lejebibliotek i Krystalgade (nutidens Krystalgade 15, altså hvor Københavns Hovedbibliotek ligger i dag):

Første Tillæg til Cataloget over Leiebibliotheket i Kristalgaden Nr. 56, første Sal, faaes sammesteds uden Betaling. Hovedcataloget koster 8 Skilling. Leien er 2 Mark om Maaneden.

I Fund og Forskning nævnes et lejebibliotek af boghandler C. L. Buch i Nørregade 245 som synes at have eksisteret fra slutningen af 1700-tallet (Dette er også omtalt i Henrik Horstbøll: Menigmands medie, s. 474). Der findes en liste over lejebiblioteker 1863-1885. Det i Nørregade er ikke med, men der henvises dog til det Riiseske Abonnementbibliotek i Skindergade 21, 1835-1892 som tidligere (formentlig 1832) lå i Nørregade. Det var først ejet af  J. C. Riise, fra 1855 af G. Kjeldsen. Riise var i 1823 kongelig kopist og boede Nørregade 25. Helge Nielsens "Folkebibliotekernes forgængere : oplysning, almue- og borgerbiblioteker fra 1770'erne til 1834" lokaliserer heller ikke lejebiblioteket.

Der er nævnt en J. E. Lange i Kraks vejviser for 1823 "boghandler, Pilestræde 79". Slægtsforskere kan afgøre om han er eller ikke er en forfader til overbibliotekar ved det Kongelige Bibliotek H. O. Lange (1863-1943).  

Ikke alle var begejstrede for lejebibliotekerne. Callisen som er en af de klassiske kilder til Københavns historie i denne periode, var egentlig positiv stemt overfor lejebibliotekerne som ide, men skrev bl.a. (s. 340-341):

Når vi efterser katalogerne for de fleste lejebiblioteker, så finder vi en stor del af bøgerne hvis indhold er: overspændt lidenskabelig kærlighed med tilsidesættelse af religionens og moralens helligste pligter; røverhistorier, grusomheder, mord med gift og dolk, spøgelser, syner og varsler, underjordiske fængsler, forbrydelser, hvorved den menneskelige natur gyser mv. og disse ting ofte i et smukt tillokkende sprog fremsat. 

(Tilføjet 2. december:)  Henrik Horstbøll: Menigmands medie omtaler Venninghausens Lejebibliotek som et af de største og mest populære, og en tabel fra 1825 giver et indtryk: Ialt 2.165 danske og 596 tyske bøger. Heraf 834 komedier, 409 skønlitteratur og 443 litteratur. Af resten er biografi størst (165). Faglitteratur yderst sparsom.