Forvarsel til Hr. Stadsmusikant Frost.

Traktør Pedersen på Nørrebro gav mandag aften den 9. december 1822 en aftenkoncert med tilhørende bal, til hvilken 4, skriver fire, musikantsvende var til stede for at levere den fornødne musik til ballet. Musikken fandt vedkommende baldeltager ganske tålelig på nogen kort tid, indtil hen ad midnat da den ved samme moment fik mere tilfælles med kattemusik, end med virkelig instrumentalmusik. For vedkommende musici fandt fornøjelse i at synge og bræge til musikken så at ofte ikke kun lyden af et instrument lod sig høre, og som oftest var det bratschen alene, muligvis for at bevirke en bedre og skønner effekt. Indsenderen  bad sammen med flere andre disse musikanter om at lade sådanne narrestreger være, men forgæves. En blandt disse genier - en tyk spækket herre som ret ved sin tykke mave indbildte sig at bebude et højere væsen - forårsagede til dels den største uorden, og vedblev således at fortsætte dette afskyelige brægen en lang tid, indtil indsenderen tillige med flere på den hånligste bebrejdede dem denne usømmelige opførsel.

Ærede hr. Frost! Forinden disse subjekter af lapse, især den tykke, hvis navn er indsenderen ubekendt, da det ellers fortjente at opgives offentligt, sendes oftere til noget bal, er det højst nødvendigt at deres velædelhed giver dem en god og behørig irettesættelse, ikke for andres, men alene for de herrers egen skyld, for at de kan undgå de ubehageligheder de let kunne pådrage sig ved sådan lejlighed.

(Politivennen nr. 364. Løverdagen den 21de December 1822, s. 5907-5909).

Redacteurens Anmærkning

Stadsmusikanten havde privilegium, dvs. monopol på at levere musik sammen med sine svende. Dette begyndte først at forsvinde fra midten af 1830'erne og med Tivolis fremkomst forsvandt det helt. Stadsmusikantembedet var generelt under beskydning i Politivennen nr. 702, 1829: "Om Afgivter til Stadsmusicanten", og i artiklen "Om Stadsmusikant-Bestillingen." Politivennen nr. 1157, 1838. 

Erich Christian Frost var Københavns stadsmusikant 1812-29. Allerede under hans forgænger Michael Bentzen (1796-18??) var embedet i frit fald. Godt nok formåede Bentzen at afværge at Borgerbevæbningens spillemænd fik samme rettigheder som hærens oboister til at spille for deres officerer i deres eget hjem. Men klubberne pressede på for ikke at være afhængige af stadsmusikanten. Disse klager og flere fortsatte under Frost der ydermere var plaget af faldende indtægter. Se fx Politivennen 662, 1828. Og fortsatte i hans efterfølger Carl Gotlob Fussels tid 1830-61. Embedet var da dybt forældet.

I Kraks vejviser 1829 omtales C. Frost, stadsmusikant, Gothersgade 17, efter 1859 nr. 38. Det nuværende hus er opført i 1838 og er altså ikke identisk med stadsmusikantens bolig i 1828.

Erich Christian Frosts udnævnelse til stadsmusikant i 1812 fremgår af Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, den 21. september 1812:

Da jeg af den høje Magistrat er constitueret til Stadsmusicant her i Staden, undlader jeg ikke herved at bekiendtgiøre for det ærede Publikum, at jeg boer i Springgaden 10 i Stuen paa venstre Haand, og at min ivrigste Bestræbelse skal være at udføre enhver Bestilling, som jeg maatte beæres med, til den fuldkomneste Tilfredshed. Jeg tiltræder Tienesten til førstkommende Michelsdag.

E. Frost.

Samme avis meddelte den 22. maj 1815 at Frost var flyttet til Østergade nr. 61, første sal til gaden. Ligeledes fortalte denne avis den 11. december 1817:

Det kongelige danske Cancellie har, i Anledning af en fra Stadsmusicant Frost derom indgiven Ansøgning, under 28de October sidstleden resolveret: at han, da Søetatens Musikskole er hævet, indtræder i de Rettigheder Stadsmusikanten havde, førend bemældte Skole blev oprettet.

Hvilket herved bekjendtgjøres til alle Vedkommendes fornødne Efterretning.

Københavns Raadstue, den 8de December 1817. Under Stadens Segl. (L.S:)

I Dags-Telegraphen, 1. februar 1869 kunne man læse om selskabet "Holbergs Minde", stiftet 1827 at man til dels havde gjort sig lystige over Frosts død:

En anden Fatalitet var en Proces, som Stadsmusikant Frost, hvis Navn figurerer i en i Anledning af hans Dødsfald og Embedets Balance skreven meget populær Sang, der begynder saaledes: "Han er død, Stadsmusikant Hr. Frost, hvem skal arve efter ham hans Post?", blev anlagt mod Selskabet, fordi det selv besørgede Musiken ved sine Baller, da det vilde have været for dyrt at rekvirere Musik fra Stadsmusikanten, hvis Taxt var 5 Rbd. om Søndagen og 4 Rbd. om Hverdagene. Herfra slap Selskabet dog temmelig Naadig. 

Frost døde i januar 1830, 64 år gammel. Hans efterladte instrumenter blev solgt i 1831, se Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende den 21. marts 1831:

Instrumenter og Noder.

Ved Auctionen i Gaarden No. 150 paa Gammelmynt, Torsdagen den 24de Marts, bliver om Eftermiddagen Kl. 4 bortsolgt endeel gode Instrumenter og Noder til den nyeste Musik, tilhørende afdøde Stadsmusikant Frost, og hvoriblandt findes 2de Contrabasser, 2de Par Paukere, en Violoncel, en liden Violin, samt Basuner, Valdhorn og Trompeter m.m. Cataloger erholdes hos Bogholder Rohde i store Kongensgade No. 237, 1ste Sal for 4 Rbsk. Stkt.

Fædrelandet meddelte den 23. februar 1861 at stadsmusikantbestillingen var inddraget. Men at enkerne efter såvel stadsmusikant Frost som Füssell hver ville få en årlig pension på 100 Rd. af stadens kasse.

(Se Historiske Meddelelser om København 1915-16, s. 321-389).