Sidste lørdag aften kl. 6 bad en god ven anmelderen om at gå med ud til ankersmeden på Wilders Plads. Da vi kom til enden af Strandgade, var vi nær gået ned af slæbestedet, da lemmene stod åbne. Det burde vist ikke være tilfældet når færgefolkene der herfra sætter folk over til Nyhavn forlader stedet. Broen som vi skulle passere er forsynet med en lygte på den ene side. Men der burde være to, da man så vidste at styre sin kurs mellem begge lygterne. Nu vildleder og blænder den ene lygte mere end den gør gavn. For folk som ikke er bekendt med det lokale eller ved at den står på venstre side kan let i meget mørkt veje tage fejl af broen og styrte i graven.
"Da vi kom til enden af Strandgade, var vi nær gået ned af slæbestedet, da lemmene stod åbne." (Strandgade, 2015. Man kommer til Krøyers plads ved at fortsætte ud af billedet tl venstre. Eget foto).
Vi kom endelig over broen, men befandt os nu omgivet af et sådant kaotisk mørke at det var os umuligt med sikkerhed at gøre et skridt videre fremad. Vi gik derfor tilbage og forsynede os med en lygte, der da hjalp os til at undgå at fare vild og styrte i graven eller at falde over de mange jernankre, tønder, tømmer med mere som findes overalt på denne plads. Da vi havde nået indgangen til Krøyers Plads, traf vi en tysk skipper hvis skib på grund af havari er lagt ind ved denne plads. Denne mand fortalte os at han havde været på posthuset med et brev til hans redere og at han da han nu var kommet tilbage, havde lovet sig selv aldrig oftere i mørke at vandre denne vej, hvor man var udsat for så megen fare. Han undrede sig meget over at eftersom her var sådanne ypperlige anstalter for skibenes kølhaling, gode pakhuse og oplagssteder man da ikke sørgede for en bedre belysning på dette sted som besøges af fremmede nationers søfolk. Vi måtte billige hans forundring, og da vi nyligt havde erfaret, at vi skønt indfødte københavnere der før havde været på denne plads ikke kunne finde vej i mørket, kunne vi let forestille os hvor vanskeligt for ikke at sige umuligt det måtte være for en fremmed. Og besluttede at gøre de ansvarlige opmærksomme på det med anmodning om at de på en mørk aften ville tage stedet i øjesyn.
Finder man da at mennesker ved fulde sans og samling i mørke er udsat for farer på dette sted og man slutter sig til hvad der kunne hænde fremmede skibes søfolk, der efter en besværlig rejse tager sig en forfriskning i staden og muligvis med en halv seis ville gå til deres skibe, så håber man at der anskaffes nogle højst nødvendige lygter mellem broen og indgangen til Krøyers Plads. Nattevagten kunne passe lygterne og de medgående omkostninger kunne dækkes med en ringe afgift af de skibe der lægger til pladsen for at losse, lades eller kalfatres.
(Politivennen nr. 364. Løverdagen den 21de December 1822, s. 5905-5907).
Vi kom endelig over broen, men befandt os nu omgivet af et sådant kaotisk mørke at det var os umuligt med sikkerhed at gøre et skridt videre fremad. Vi gik derfor tilbage og forsynede os med en lygte, der da hjalp os til at undgå at fare vild og styrte i graven eller at falde over de mange jernankre, tønder, tømmer med mere som findes overalt på denne plads. Da vi havde nået indgangen til Krøyers Plads, traf vi en tysk skipper hvis skib på grund af havari er lagt ind ved denne plads. Denne mand fortalte os at han havde været på posthuset med et brev til hans redere og at han da han nu var kommet tilbage, havde lovet sig selv aldrig oftere i mørke at vandre denne vej, hvor man var udsat for så megen fare. Han undrede sig meget over at eftersom her var sådanne ypperlige anstalter for skibenes kølhaling, gode pakhuse og oplagssteder man da ikke sørgede for en bedre belysning på dette sted som besøges af fremmede nationers søfolk. Vi måtte billige hans forundring, og da vi nyligt havde erfaret, at vi skønt indfødte københavnere der før havde været på denne plads ikke kunne finde vej i mørket, kunne vi let forestille os hvor vanskeligt for ikke at sige umuligt det måtte være for en fremmed. Og besluttede at gøre de ansvarlige opmærksomme på det med anmodning om at de på en mørk aften ville tage stedet i øjesyn.
Finder man da at mennesker ved fulde sans og samling i mørke er udsat for farer på dette sted og man slutter sig til hvad der kunne hænde fremmede skibes søfolk, der efter en besværlig rejse tager sig en forfriskning i staden og muligvis med en halv seis ville gå til deres skibe, så håber man at der anskaffes nogle højst nødvendige lygter mellem broen og indgangen til Krøyers Plads. Nattevagten kunne passe lygterne og de medgående omkostninger kunne dækkes med en ringe afgift af de skibe der lægger til pladsen for at losse, lades eller kalfatres.
(Politivennen nr. 364. Løverdagen den 21de December 1822, s. 5905-5907).
Redacteurens Anmærkning.
Artiklen er aftrykt i hele sin ordlyd i Politivennen nr. 407, den 18. oktober 1823, s. 6587-6588, med anmærkning om at der ikke er gjort noget ved det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar