19 maj 2016

Ønskværdige Oplysninger angaaende Stadsmusikantens rettigheder og Pligter i Kjøbenhavn.

Mens alle mulige indtægter og erhverv mindskes, fra købmanden af til den simpleste arbejdsmand, bliver dog alle fornøjelser, hvorved mennesket opmuntres til ny virksomhed, bestandigt lige kostbare. Vinterens forlystelser er komedie, koncert og dans. Udgifterne ved den sidste bliver i særdeleshed uhyre forhøjet ved den forfærdelige høje afgift som svares heraf til stadsmusikanten, hr. Frost som så vidt indsenderen ved er for hver musicerende (ligegyldigt om man bruger dem hele natten eller kun til kl 10, 11 og 12) 3 rigsbankdaler sølv for en søgneaften og 4 rigsbankdaler sølv for en helligaften hvis hr. Frost besørger de musicerende. Eller hvis vedkommende selv besørger disse, forlanger han som sit eget salær for hver mand som bruges 2 rigsbankdaler sølv for en søgneaften og 3 rigsbankdaler sølv for en helligaften. I lige måde betaler enhver som har tilladelse til at holde offentlig dans, 2 rigsbankdaler om måneden for hver musicerende han bruger. Hr. Frosts hele ulejlighed er at sidde i sin stue og skrive en kvittering for de penge han således oppebærer uden arbejde. 

Med hensyn hertil tager man sig den frihed at spørge de ansvarlige dersom hvilket man formoder, dette opgivende er rigtigt svarende til hr. Frosts lovbestemte rettigheder:
  1. Tilfalder disse store salærer hr. Frost selv, eller skal han heraf svare en vis afgift dagligt, månedligt, kvartalsvis eller årligt til en eller anden offentlig kasse? Eller er han kun kasserer for det og modtager løn som embedsmand?
  2. Fra hvilken dato er den eller de forordninger som hjemler og bestemmer stadsmusikantens rettigheder og pligter?
Dette ønsker indsenderen (vist tillige med flere) opgivet enten af hr. Frost selv, eller af vedkommende autoritet i dette eller et andet offentligt blad.

(Politivennen nr. 662Løverdagen den 6te September 1828, s. 577-579)

Redacteurens Anmærkning

Stadsmusikanten er også under beskydning i Politivennen nr. 702, lørdag den 13. Juni 1829, s. 387-389: "Om Afgivter til Stadsmusicanten". Og i artiklen "Om Stadsmusikant-Bestillingen." Politivennen nr. 1157, lørdag den 3. marts 1838. Side 129-131). 

Christian Frost var stadsmusikant 1813-29. Allerede under hans forgænger Michael Bentzen (1796-1812) var embedet i frit fald. Godt nok formåede Bentzen at afværge at Borgerbevæbningens spillemænd fik samme rettigheder som hærens oboister til at spille for deres officerer i deres eget hjem. Men klubberne pressede på for ikke at være afhængige af stadsmusikanten. Disse klager og flere fortsatte under Frost der ydermere var plaget af faldende indtægter. Det fortsatte i hans efterfølger Carl Gotlob Fussels tid 1830-61. Embedet var da dybt forældet.

I Kraks vejviser 1829 omtales C. Frost, stadsmusikant, Gothersgade 17, efter 1859 nr. 38. Det nuværende hus er opført i 1838 og er altså ikke identisk med stadsmusikantens bolig i 1828.

(Se Historiske Meddelelser om København 1915-16, s. 321-389).

At Stadsmusikanten havde stor magt, fremgik af en artikel fra Dagen, 31. oktober 1811:
I Odense har nu al Musik lagt sig til Hvile. Stadsmusikantens Enke har frasagt sig al Musikholdelse, og ingen vil modtage Tienesten, saalænge enhver, der kan gnide en Viol spiller til Bøndergilderne, der tilforn var Stadsmusikantens bedste Indtægt. Hamboister har Odense ikke heller. Ville Odenseerne altsaa dandse i Vinter, faae de at forsøge det uden Musique, som da vel ogsaa kom til at gaae i mindre fejende Galop end de i nyere Tider paa Helbredens Bekostning brugende Jagtdandse paa Liv og Død. (Iv, Av.)
Med hamboister menes formentlig den svenske folkedans i tre fjerdelstakt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar