Når en patient kommer på hospitalet, er han ligesom uden for den politiske og litterære verden (få er at undtage som har penge til at skaffe sig læsning). Der er intet blad af hvilket han kan erfare tidsbegivenhederne, om nogle af hans venner eller bekendte er døde, hvilke rejsende af slægt eller bekendte der er kommet til staden mv. Foruden at mangel på sådan kundskab ofte kan spilde den uvidendes velfærd, så må sådant et pludseligt mørke for dem er er vant til at læse sådanne ting, medføre en pinagtig tidslede der vist ikke hjælper til sygdommens helbredelse. Det er derfor højligt at ønske, ligesom det heller ikke er at tvivle på at dersom en af hospitalets foresatte holder Dagen, han da efter afbenyttelse, vil skænke den til cirkulation i stuerne. Anmelderen mener at bladet for det første ikke bør være længere i hver stue end 1/4 time hvor det kunne forelæses højt af en af patienterne. Skulle der ingen være som kunne læse højt, leveres til den næste stue, og fra sidste stue ved gangkonen til inspektørern som vist vil gøre sig en glæde af at opbevare bladet til dem som måtte ønske nøjere underretning om et eller andet i samme. Endvidere anmodes medlidende medmennesker som holder nævnte blad, efter at de har gennemlæst samme, at ofre det til hospitalet. Også nærer man det håb at den agtværdige udgiverinde af Dagen vil skænke et eksemplar af samme til foranførte øjemed. Inderlig taknemmelighed og velsignelse vil blive givernes løn.
(Politivennen nr. 350. Løverdagen den 14de September 1822, s. 5659-5660).
Redacteurens Anmærkning.
I Politivennen nr. 353, 5. oktober 1822 kunne man læse at udgiverinden nu havde tilsendt Frederiks Hospitals hospitalsforstander 4 eksemplarer af Dagen som straks var blevet sat i cirkulation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar