Vel er det nødvendigt at der rundt omkring Det Kongelige Teater løber en rendesten for at modtage det fra taget og en del af torvet flydende regnvand. Men det er ikke nødvendigt at denne rendesten er åben, og sammes bedækning med brædder ville vist nok opfylde det ønske som så mange skuespilyndere har i denne henseende. Når den som går hjem, kommer ud fra forsalen og straks skal passere rendestenen, da er det ham på grund af den tæt forangående mængde mennesker ikke altid muligt at undgå at træde i rendestenen der i regnvejr kan være fyldt med vand. Dette er ubehageligt for enhver, men dog mest for fruentimmerne, der næsten aldrig klæder sig efter vejrliget. Fortovet som er temmelig skråt og derved anledning til mage fald, ville da tillige kunne få en bedre plan for fodgængere. Hvad den kørende angår, da er han vel kun udsat for et lille stød når vognen ruller ned i rendestenen, men desto mere lider vognen selv derved. Enhver vognejer ved hvor kostbare reparationer på vogntøjet er, og tillige at et eneste af de to stød enhver vogn uundgåeligt må få ved at køre over rendestenene for de almindelig indgange til teatret, er undertiden nok til at en fjeder, en rem eller andet lignende kan springe. De ansvarlige under hvis bestyrelse brolægningen er henlagt, som i så mange henseender har erhvervet sig det københavnske publikums yndest, behøver vist nok kun ovenstående hentydning for at henvende opmærksomheden herpå og afhjælpe denne ubehagelighed. Så meget mere tør man også vente dette som hver mand her i byen lægger et bræt over rendestenen udenfor indgangen til sin bygning og gør derved adgangen bekvemmere. Vel er det temmelig sent på året, men dog ikke for sent til et så ubetydeligt arbejde der endog kunne udføres stykkevis for at ikke sten og sand skulle ligge i vejen om aftenen.
(Politivennen nr. 350. Løverdagen den 14de September 1822, s. 5666-5668).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar