I brolægningen udenfor nr. 62 og 63 i Store Kongensgade er et par slemme huller der i det små ligner Holger Danskes Briller og som er meget ubehagelige at passere, enten man er til vogns eller til hest. I forrige år blev de anmeldt i dette blad, men de findes der endnu. Efter indfaldende regn er de især påfaldende, og i mørke aftener farlige for fodgængerne. Da nu brolæggerne for nuværende tid arbejder på andre steder i samme gade, tror man det ikke af vejen atter at gøre dem opmærksomme herpå.
(Politivennen nr. 350. Løverdagen den 14de September 1822, s. 5668-5669).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar