Skønt hr. skrædermester Mørck i Politivennen nr. 349 har søgt at tilintetgøre hvad jeg i samme blad nr. 347 har anført imod ham og hvorom flere med mig er enige at hr. Mørck just derved har bevist mit anbragtes rigtighed, vil jeg dog for at overtyde ham om sin vildfarelse, svare følgende: den renlighed eller urenlighed som findes i hr. Mørcks hus, er ikke påanket som noget naboerne uvedkommende så længe den sidste ikke går over sine grænser, derimod er talt om uorden med ild og lys m.v.
Betræffende Deres huspersonales antal, siger De: Antallet af de familier som bo hos Dem, er 58 bestående af to hundrede og nogle og tredive personer, spæde børn iberegnet. Da tallet nogle og tredive også kan være 39, så er i det af mig opgivne antal 300 personer kun en difference af 61 personer vel en forskel, dog bliver det virkelige antal mere end stort nok til ved uforsigtighed og skødesløshed at bevirke skade.
Et andet sted siger hr. Mørck at hans huspersonale udgør det beløb cirka 230. Hr. Mørck såvel som hans koncipist må ikke rigtig forstå ordet cirkas betydning, og det formodes så meget mindre som man ikke godt kan antage at en husvært skulle være uvidende om hver person der befandtes i hans hus såvel bosiddende som logerende. For heraf følger at berørte ord er overflødigt og urigtigt anbragt.
De ytrer ligeledes: At jeg urigtigt har kaldt deres hus' lokaler for huller.
Når der som meldt er anbragt på øverste etage trælemme hvorigennem de nedenboede får lys og luft, er nok uden tvivl huller meget passende.
Videre siger De: at jeg har skrevet mod Dem af misundelse og avind.
Jeg bor langt fra Deres nabolag, er hverken gård- eller husejer, og misunder Dem derfor ikke om De havde 10 gange så megen fordel af Deres hus, som De nu har. Hvad avind betræffer, da er det mig ganske ubevidst nogen sinde at have set Dem, mindre stået i nogen forbindelse med Dem.
Om personer som indtages af beboerne i et hus kan kaldes andet end fremlejere, påtvivles meget, og underligt nok at hr. Mørck som husejer der skriver eller rettere lader skrive sine lejekontrakter, ikke kender dette ord og dets betydning.
At min erindring til dem om for fremtiden at have strengere tilsyn med Deres husfolk i henseende til ild og lys, er overflødig, indses ikke, tværtimod finder flere den er anbragt på sit rette sted. For hvor der i et hus er så mange personer og rimeligvis af forskellige karakterer, kan man altid med god grund befrygte sådanne farligheder, og hvad engang er sket, kan ske flere gange, om ikke just af en og samme person.
At ild udbrød den opgivne dag og klokkeslæt i Deres hus, vil og kan De nok ikke nægte da naboer og genboer kan vidne imod Dem, ja end mere, sprøjter holdt uden for Deres hus, og det er nok sjældent disse indfinder sig uden ved ildstedet. I øvrigt bemærkes: At hvad jeg skrev imod Dem, er sket efter anmodning af en Dem nær boende familie og uden betaling. Denne kender temmelig nøje Deres hus' indretning, og har i længere tid daglig set Deres beboere gå ind og ud. Ligeledes erklærer jeg: At hvad videre i denne sag fra Dem måtte fremkomme, bliver af mig ubesvaret da jeg ikke har lyst eller rettighed til at besvære publikums ører med mere i den henseende.
(Politivennen No, 351, Løverdagen den 21de September 1822, side 5678-5682)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar