Uorden i Helsingøer.

 En rejsende som på en tur gennem det nordlige og vestlige Sjælland i nogen tid har opholdt sig i Helsingør, kan ikke undlade at skildre den påfaldende kontrast der finder mellem denne velhavende bys ellers så renlige udseende og dens dårligt vedligeholdte gader og spadsereveje. Man vil aldeles ikke indlade sig i en beskrivelse over brolægningens mangler i almindelighed da dette er en ting man på grund af mangel på en ordentlig kommission finder i alle småstæder. For hvor enhver husejer skal reparere sin egen bro, og hvor derfor en gør det i år, en anden næste år, kan umuligt en skøn og jævn brolægning finde sted. Men hvad der i høj grad har forundret indsenderen af disse linjer er at den eneste spadserevej Helsingørs indbyggere har ved den ringeste regn er inpassabel, og at endog i tørt vejr en ikke ubetydelig strækning står under vand. - Af hele vejen fra Stengade til Marielyst fortjener kun et par korte stykker navn af spadserevej for en velhavende købstad, hvorimod den øvrige del næppe ville kvalificere sig for en landsby. - Blandt andet så indsenderen et par bunker jord og en halvt opfyldt grøft endnu i den samme tilstand som i foråret, således at nævnte genstande til de spadserendes forargelse, urørt har ligget hele sommeren. Endvidere kan  man ikke nok så meget forundre sig over at såvel vandet som andre urenligheder der kommer ud fra porten til det almindelige hospital, eller såkaldte gamle kloster, ganske ugenert bliver stående på vejen, uden at man endnu har gjort ringeste mine til at henlede disse vellugtende væsker i en ti alen derfra bortfjernet rende, hvilket er så meget mere påfaldende som en magistratsperson der ellers virker så meget til byens bedste, bor i ovennævnte bygning og denne uorden altså umuligt kan være ham ubekendt. - At den gade som fører til Lappe-porten, nyt og meget godt brolægges, har indsenderen vel med fornøjelse bemærket, dog synes dette arbejde at gå så langsomt at år vil medgå til dets fuldendelse, skønt han har hørt at ejeren af den hosliggende have, imod en del ham tilståede fordele, har måttet forpligte sig til i en vis tid at bringe det hele i orden. Man håber at vedkommende vil afhjælpe disse uordener og at Helsingørs indbyggere såvel som de mange tilstrømmende fremmede endelig ville blive satte i stand til at kunne glæde sig ved en passende spadserevej, så meget mere som en ikke ubetydelig begyndelse er sket ved den driftige slotsforvalte på Marienlyst der i sin korte embedstid næsten har gjort mere end man kunne vente for at forbedre og forskønne vejen fra Lappe-porten til Marienlyst.

(Politivennen nr. 323. Løverdagen den 9de Marts 1822, s. 5177-5180).