Bøn om St. Jørgenssøes Rendsning.

Når man sejler i Sankt Jørgens Sø, vil man i stille vejr bemærke at bunden af samme ligner en kratskov, da den er så opfyldt af grøde og ukrudt at dette næsten når til vandskorpen. Vel har man set at nogle folk i sommer har været i færd med at rense den, men denne rensning synes især at have bestået deri at man ved bredderne har borthugget en del siv med leer, hvoraf rødderne dog er blevet stående og som altså fra tid til anden atter skyder frem over vandfladen. 

"Når man sejler i Sankt Jørgens Sø, vil man i stille vejr bemærke at bunden af samme ligner en kratskov, da den er så opfyldt af grøde og ukrudt at dette næsten når til vandskorpen. (Skt. Jørgens Sø med Vodroffs Gård og Mølle i baggrunden på Frederiksbergsiden. Siden omkring år 1700 havde møllen i forskellige udformninger ligget der. Før og nu, 1921)

Denne tilgroning af søen har ikke alene til følge at vandmassen formindskes, men at vandet på visse årstider bliver usundt og udrikkeligt. Vesterbros beboere som får deres vand fra denne sø, kan derfor ikke undlade at fremsætte det ønske at der må foretages en alvorlig rensning, hvortil nærværende årstid synes meget bekvem. Dette ønske istemmes vist nok også af dem der har forpagtet søen til fiskeri. For så bevokset som den nu er, vil disse ikke kunne vente at gøre nogen betydelig fangst, da garnene ikke kan nå bunden, men når der trækkes vod vil de rulle sammen hen over toppen af det ukrudt som vokser i søen.

(Politivennen nr. 404. Løverdagen den 27de September 1823, s. 6545-6546)