En af de professioner som især har nået et temmelig højt niveau her i Danmark, er unægtelig snedkerprofessionen. I den henseende kan vi vel måle os med de fleste øvrige europæiske nationer. Derfor er det et rimeligt ønske at dette håndværk måtte vedblive at nyde opmuntring. Men for begyndere udi samme findes den nu om stunder desværre ikke i den grad det kræves for at opnå hensigten.
"Snedkerprofessionen i Danmark kan måle sig med de fleste øvrige europæiske
nationer. Derfor er det et rimeligt ønske at dette håndværk måtte
vedblive at nyde opmuntring." (Møbler fra borgerstue på Politivennens tid. Om det er dansk eller udenlandsk skal jeg ikke kunne sige. Nationalmuseet, eget foto 2015)
Følgende tilfælde vil vise at de som bedømmer denne professions arbejder, ikke altid betjener sig af de midler der i den henseende er mest hensigtsmæssige. En snedkermester her i byen har to drenge som efter at have stået deres visse år i lære, findes værdige af mestrene til at gøre deres svendestykke. I den anledning indgiver hver en tegning til det Kongelige Kunstakademi. Den ene på en kommode, den anden på et chatol. Den førstes tegning blev antaget, dog med det vilkår at han skulle forandre noget på samme, hvilket altså af vedkommende blev forandret på drengens tegning. Men snedkeren fandt at denne forandring var så ubetydelig at da kommoden allerede var sat i arbejde og køberen ønskede at have den som den var på den første tegning, lod man drengen forarbejde kommoden som den første bestemmelse var. Han frygtede imidlertid for at dette stykke kunne have nogen vanskelighed for at blive antaget af vedkommende, da det ikke svarede fuldkommen til den befalede opgave. Men til hans store fornøjelse blev det ikke alene antaget, men også særdeles rost.
Den anden drengs tegning som var et chatol, blev straks antaget uden at der blev gjort forandring på den. Mesteren glædede sig især over at denne hans dreng ville indbringe ham ære, da han var overbevist om hans særdeles duelighed. Arbejdet blev færdigt og indstillet til prøve. Mesteren ventede med længsel på efterretning om den ros han håbede hans dreng havde fået. Dog til hans store forundring kom drengen bedrøvet hjem og sagde at hans chatol var kasseret, og at han havde fået ubehagelig omtale, ikke for arbejdet skyld, men fordi det var for brillant. Hvis han forandrede noget af dette og gjorde det mere simpelt, kunne det måske antages, men med den tilføjelse at det ellers ikke ville blive antaget som svendestykke. Da stykket i øvrigt svarer til tegningen, og intet kan udsættes på arbejdet, findes det virkelig urimeligt at vedkommende kan fremkomme med sådan anke, og deres grunde kan ikke let vides.Imidlertid kan det sikkert ikke være til opmuntring for begyndere i snedkerhåndværket, og mestrene kommer herefter til at lade dem lave vinduesrammer, skamler, spytbakker osv. for at arbejdet ikke skal få ord for at være for brillant.
(Politivennen nr. 381. Løverdagen den 19de April 1823, s. 6165-6168).
Følgende tilfælde vil vise at de som bedømmer denne professions arbejder, ikke altid betjener sig af de midler der i den henseende er mest hensigtsmæssige. En snedkermester her i byen har to drenge som efter at have stået deres visse år i lære, findes værdige af mestrene til at gøre deres svendestykke. I den anledning indgiver hver en tegning til det Kongelige Kunstakademi. Den ene på en kommode, den anden på et chatol. Den førstes tegning blev antaget, dog med det vilkår at han skulle forandre noget på samme, hvilket altså af vedkommende blev forandret på drengens tegning. Men snedkeren fandt at denne forandring var så ubetydelig at da kommoden allerede var sat i arbejde og køberen ønskede at have den som den var på den første tegning, lod man drengen forarbejde kommoden som den første bestemmelse var. Han frygtede imidlertid for at dette stykke kunne have nogen vanskelighed for at blive antaget af vedkommende, da det ikke svarede fuldkommen til den befalede opgave. Men til hans store fornøjelse blev det ikke alene antaget, men også særdeles rost.
Den anden drengs tegning som var et chatol, blev straks antaget uden at der blev gjort forandring på den. Mesteren glædede sig især over at denne hans dreng ville indbringe ham ære, da han var overbevist om hans særdeles duelighed. Arbejdet blev færdigt og indstillet til prøve. Mesteren ventede med længsel på efterretning om den ros han håbede hans dreng havde fået. Dog til hans store forundring kom drengen bedrøvet hjem og sagde at hans chatol var kasseret, og at han havde fået ubehagelig omtale, ikke for arbejdet skyld, men fordi det var for brillant. Hvis han forandrede noget af dette og gjorde det mere simpelt, kunne det måske antages, men med den tilføjelse at det ellers ikke ville blive antaget som svendestykke. Da stykket i øvrigt svarer til tegningen, og intet kan udsættes på arbejdet, findes det virkelig urimeligt at vedkommende kan fremkomme med sådan anke, og deres grunde kan ikke let vides.Imidlertid kan det sikkert ikke være til opmuntring for begyndere i snedkerhåndværket, og mestrene kommer herefter til at lade dem lave vinduesrammer, skamler, spytbakker osv. for at arbejdet ikke skal få ord for at være for brillant.
(Politivennen nr. 381. Løverdagen den 19de April 1823, s. 6165-6168).
Redacteurens Anmærkning.
En annonce i Adresseavisen, 5. januar 1837 fortæller lidt om svendestykkernes betydning og brug:Snedkerlaugets Interessenter tilkjendegives herved, at Fredagen den 6te Januar 1837, om Formiddagen Kl. 9, bliver i et af Magistratens Værelser for den befalede Commission foreviist Svendestykkerne af de til Udgang af 4de Qvartal 1836 Udlærte, tilligemed Døbe-, Vaccinations- og Læremester-Attester, samt af dem, som ere værnepligtige, Amtmandspas. Søndagen den 8de f. M. bliver Ind- og Udskrivning hos mig om Eftermiddagen Kl. 4 paa min Bopæl i Skindergaden Nr. 38. Mandagen den 9de og Tirsdagen den 10de næstefter indbetales paa Laugshuset Snedkersvendenes Tidepenge og Løverdagen den 14de f. M. indbetales Mester-Oplag og Fattigpenge for det sidstforløbne Qvartal med 2 mk. Tegn.
Kjøbenhavn, den 27de December 1836.
J. C. Holst, Oldermand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar