At ville enten misunde eller forbyde børn al den leg og spøg disse i barndomsalderen på en fornuftig og anstændig måde udøver og foretager sig, var vistnok uretfærdigt. Men - når denne deres spøg går så vidt at den udarter til en slags vildskab med hujen, støjen, larmen og mange andre usømmeligheder, hvorved gamle og svagelige mennesker forulempes, da er sådant både afskyeligt og utåleligt, og fortjener af den grund med rette at påtales. Det er ikke så sjældent at man dagligt i enkelte gader støder på en sådan flok halvvilde og uartige drenge (selv fra vore tamme institutter) der med den mest uforskammede overgivenhed og kådhed tillader sig alle mulige excesser, såvel imod gamle folk som imellem hinanden indbyrdes, og det er aldeles umuligt for vort ellers så årvågne politi til alle tider og på alle steder at kunne hæmme og forhindre sådanne drengeoptøjer. Hvad vores håbefulde københavnske ungdom for tiden i særdeleshed lægger sig efter og udmærker sig ved er at smælde med piske, en kunst hvori vores kanejunkere sidste vinter havde opnået en sjælden færdighed og som gadedrengene nu har læst dem af og dagligt praktiserer. For ikke at tale om den evindelige efteraben af militære øvelser, disse smådrenge så at sige næsten alle fødes med, og hver dag tumler sig i med piber og trommer, til stor ulempe for gamle, svagelige folks ører. Indsenderen heraf har især lagt mærke til en sådan larmende musik der af og til har fundet sted i Dronningens Tværgade, formodentlig af nogle fabriksdrenge, og hvorved mange, især gamle, svagelige folk er blevet forulempet. Meget ofte ser og hører man gennem dette blad idelig klage og anke over optøjer og spektakler der begås såvel af børn der går til og fra institutter, som af andre gadedrenge, og der skriges bestandig på at politiet skal se at forebygge sådant. Men da det som ovenfor sagt, er og bliver aldeles umuligt for det mest årvågne politi at forebygge sådant, når ikke forældrene selv vil have et vågent øje med deres børn og se disse straffede efter fortjeneste, så foreslår indsenderen heraf om det ikke kunne være gavnligt at de forældre der efter i forvejen at være advarede og påmindede, alligevel så gennem fingre med deres børns uartigheder, blev idømt en passende mulkt efter omstændigheder der i så fald skulle tilfalde politikassen.
(Politivennen nr. 389. Løverdagen den 14de Junii 1823, s. 6310-6312).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar