Så vidt vides er der en politiplakat der forbyder sjovere og dragere at opholde sig ved de vogne som kører ind på torvet, og påbyder dem at opholde sig på fortovet i nærheden, hvor så enhver der vil benytte sig af deres hjælp kan finde dem. Imidlertid ser man alligevel dagligt at enhver vogn som kan have flæsk, smør osv. på, omringes af 5 til 6 sjovere, så snart den kommer på torvet. Dette betyder at intet velklædt menneske kan finde på at nærme sig vognen for ikke at få sine klæder tilsmurt og ødelagt af disse fedtede personer, men hellere overlader læsset til spækhøkerne.
Idet man altså kunne ønske en mere nøje overholdelse af den plakats bydende, tror man at denne burde udvides til at det blev pålagt sjoverne på torvene og ved stranden at have et blikskilt med nummer på hatten, ligesom de personer der holder heste i Charlottenlunds og Jægersborgs skove. At dette i flere henseender ville være nyttigt, er der vist ingen tvivl om. Mange gange kommer en mand der går i sine forretninger, over torvet. Han ser sit køb på et eller andet, men hans tid tillader ham ikke at gå hjem med den der bærer det, og han må derfor lade være med at købslå.
"Man ser dagligt at enhver vogn som kan have flæsk, smør osv. på omringes af 5 til 6 sjovere, så snart den kommer på torvet, og dette forvolder at intet velklædt menneske kunne finde på at nærme sig vognen for ikke at få sine klæder tilsmurt og ødelagt af disse fedtede personer, men overlader hellere læsset til spækhøkerne." (Sjover i følge Lahdes kobbertryk. Han har soldateruniform på, hvilket viser at han hørte til de laveste i datidens samfund)
Udførtes derimod forslaget, så kunne han blot mærke sig sjoverens hattenummer for at drage ham til ansvar hvis han begik nogen uredelighed med de varer som var betroet ham til transport. For sjoverne ville sådan foranstaltning have den nytte at den flinke og redelige ville blive søgt hyppigere og få fortjeneste. For de flittige torvegængere ville nok udmærke disse. Således ville man snart få at høre: nummer 2 er et flinkt sendebud, nr. 4 er en pålidelig karl. Nr. 5 ville jeg betro hvor meget det skulle være, osv.Det ville måske også lette politiopsynet på torvene, da lommetyve og skarnsfollk ikke så let uden denne udmærkelse ville vove at blande sig mellem de ærlige sjovere.
(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6271-6273).
Idet man altså kunne ønske en mere nøje overholdelse af den plakats bydende, tror man at denne burde udvides til at det blev pålagt sjoverne på torvene og ved stranden at have et blikskilt med nummer på hatten, ligesom de personer der holder heste i Charlottenlunds og Jægersborgs skove. At dette i flere henseender ville være nyttigt, er der vist ingen tvivl om. Mange gange kommer en mand der går i sine forretninger, over torvet. Han ser sit køb på et eller andet, men hans tid tillader ham ikke at gå hjem med den der bærer det, og han må derfor lade være med at købslå.
"Man ser dagligt at enhver vogn som kan have flæsk, smør osv. på omringes af 5 til 6 sjovere, så snart den kommer på torvet, og dette forvolder at intet velklædt menneske kunne finde på at nærme sig vognen for ikke at få sine klæder tilsmurt og ødelagt af disse fedtede personer, men overlader hellere læsset til spækhøkerne." (Sjover i følge Lahdes kobbertryk. Han har soldateruniform på, hvilket viser at han hørte til de laveste i datidens samfund)
Udførtes derimod forslaget, så kunne han blot mærke sig sjoverens hattenummer for at drage ham til ansvar hvis han begik nogen uredelighed med de varer som var betroet ham til transport. For sjoverne ville sådan foranstaltning have den nytte at den flinke og redelige ville blive søgt hyppigere og få fortjeneste. For de flittige torvegængere ville nok udmærke disse. Således ville man snart få at høre: nummer 2 er et flinkt sendebud, nr. 4 er en pålidelig karl. Nr. 5 ville jeg betro hvor meget det skulle være, osv.Det ville måske også lette politiopsynet på torvene, da lommetyve og skarnsfollk ikke så let uden denne udmærkelse ville vove at blande sig mellem de ærlige sjovere.
(Politivennen nr. 387. Løverdagen den 31de Mai 1823, s. 6271-6273).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar