Grøfterne på begge sider af vejen udenfor Vesterport er på forskellige steder beskadigede ved at man har gjort sig utilladelige overgange over samme for at komme ind i alleen. Denne nedfaldende jord har aldeles stoppet afløbet for det i grøften samlede vand, og som følge heraf bliver vandet stående og forrådner, hvilket på varme dage vist ikke vil forbedre luften på Vesterbro, der desuden som oftest er forpestet ved stanken fra de derværende mange slagterier. At skaden på grøfterne snart må blive udbedret, og disse renset for de døde hunde og andre uhumskheder der nu findes, er at ønske, som vist istemmes af enhver københavner der for at nyde frisk luft, ofte vandrer ad denne vej til vor gode konges landlige opholdssted.
(Politivennen nr. 386. Løverdagen den 24de Mai 1823, s. 6262-6263).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar