Da min tjenestepige var blevet meget syg, gik jeg lørdag den 26. juli ud på Frederiks Hospital til inspektøren og tog en seddel for at få hende indlagt mod 21 mark sølvs betaling ugentligt. På spørgsmålet om det var muligt at få hende ind straks, fik jeg til svar at jeg skulle gå til kontrolløren. Denne lovede, at så snart kandidaten kom hjem fra byen, skulle han straks komme for at undersøge pigens sygdoms beskaffenhed. Men han kom ikke.
Imidlertid blev pigen mere og mere heftigt angrebet og da klokken var 8 om aftenen, fik hun en så voldsom krampe at hun en tid lang lå som død. Jeg sendte derfor bud til min huslæge og lod ham underrette om pigens tilstand. Men fik til svar at han ikke kunne komme før i morgen. Da jeg ikke kunne forsvare at lade mennesket ligge uden hjælp, og det heller ikke var mig muligt at beholde hende i mit hus, på grund af dets indskrænkede lokale, spurgte jeg min barber om jeg ikke kunne lade hende køre ud på hospitalet. Han svarede mig at det var nødvendigt eftersom pigen var fra forstanden og tillige havde så voldsomme anfald af krampe.
Jeg fik hende derpå i en karet og lod 2 karle og en pige følge med hende. Undervejs havde hun 7-8 krampeanfald og det varede til kl 10 inden de kom til hospitalet. Jeg gik straks til inspektøren med min seddel som var forsynet med kautionspåtegning. Men han lod mig vide at det ikke nu var tid at komme og at pigen var anmeldt hos kontrolløren. Jeg forføjede mig til denne, men han var gået til sengs. Dog fik jeg ham i tale og hans svar var at han ikke kunne modtage den syge uden seddel. Jeg måtte derfor anden gang til inspektøren som leverede mig sedlen for at jeg kunne vise kontrolløren at alt var rigtigt. Men herved var det endnu ikke nok. Jeg måtte tredje gang til inspektøren som da endelig skrev en seddel og selv gik med til kontrolløren. I al den tid måtte den stakkels syge sidde i kareten som holdt i gården fra kl. 10 til kl. 12.
Jeg har fremsat denne tildragelse således som den er gået for sig, i det håb at højere ansvarlige muligt deraf skulle ville tage anledning til at træffe en sådan foranstaltning at man kunne få syge indlagt på hospitalerne uden så meget tidsspilde og så mange omstændigheder.
(Politivennen nr. 396. Løverdagen den 2den August 1823, s. 6409-6411).
Imidlertid blev pigen mere og mere heftigt angrebet og da klokken var 8 om aftenen, fik hun en så voldsom krampe at hun en tid lang lå som død. Jeg sendte derfor bud til min huslæge og lod ham underrette om pigens tilstand. Men fik til svar at han ikke kunne komme før i morgen. Da jeg ikke kunne forsvare at lade mennesket ligge uden hjælp, og det heller ikke var mig muligt at beholde hende i mit hus, på grund af dets indskrænkede lokale, spurgte jeg min barber om jeg ikke kunne lade hende køre ud på hospitalet. Han svarede mig at det var nødvendigt eftersom pigen var fra forstanden og tillige havde så voldsomme anfald af krampe.
Jeg fik hende derpå i en karet og lod 2 karle og en pige følge med hende. Undervejs havde hun 7-8 krampeanfald og det varede til kl 10 inden de kom til hospitalet. Jeg gik straks til inspektøren med min seddel som var forsynet med kautionspåtegning. Men han lod mig vide at det ikke nu var tid at komme og at pigen var anmeldt hos kontrolløren. Jeg forføjede mig til denne, men han var gået til sengs. Dog fik jeg ham i tale og hans svar var at han ikke kunne modtage den syge uden seddel. Jeg måtte derfor anden gang til inspektøren som leverede mig sedlen for at jeg kunne vise kontrolløren at alt var rigtigt. Men herved var det endnu ikke nok. Jeg måtte tredje gang til inspektøren som da endelig skrev en seddel og selv gik med til kontrolløren. I al den tid måtte den stakkels syge sidde i kareten som holdt i gården fra kl. 10 til kl. 12.
Jeg har fremsat denne tildragelse således som den er gået for sig, i det håb at højere ansvarlige muligt deraf skulle ville tage anledning til at træffe en sådan foranstaltning at man kunne få syge indlagt på hospitalerne uden så meget tidsspilde og så mange omstændigheder.
(Politivennen nr. 396. Løverdagen den 2den August 1823, s. 6409-6411).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar