Søndag den 7. i denne måned gik min niårige datter sædeligt og stille på fortovet i Store Købmagergade. En skomagerdreng stod på gaden og betragtede nogle omflyvende duer. Nogle forbigående personer skubbede til ham, og han for over på fortovet hvor han hældte indholdet af et utildækket ølglas som han holdt i hånden, over barnets ansigt, bryst og arme. I samme øjeblik følte hun de heftigste smerter. Huden hævede sig i store blærer overalt hvor dette fluidum havde berørt hende. På flere steder løsnedes den og de underliggende dele blev angrebet. En lykkeligvis i samme øjeblik forbigående dame som kendte barnet, havde den godhed at føre hende hjem.
Enhver medfølende far, hver ikke unaturlig mor, i paladset som i hytten, vil let selv tænke sig det rædsomme optrin for forældrene at se et elsket barn i denne skrækkelige tilstand. At høre hendes angstråb "red mig far, red mig mor, jeg brændes op, jeg fortæres." Sandelig! Skønt jeg har prøvet forskellige livets genvordigheder var dette det mest sjælerystende øjeblik jeg har oplevet. Tvivlen om hjælp var mulig for dette tilfælde hvis årsag man ikke kendte, og hvorledes denne hjælp skulle fås i øjeblikket, måtte forøge min bekymring endnu mere.
"I
Store Købmagergade stod en skomagerdreng og betragtede nogle
omflyvende duer. Nogle forbigående personer skubbede til ham, og han for
over på fortovet hvor han gød indholdet af et utildækket ølglas som
han holdt i hånden, over barnets ansigt, bryst og arme. I samme øjeblik
følte hun de heftigste smerter" (Se Redacteurens Anmærkning nederst. Eget foto, 2015).
Ved et tilfælde var en ung læge kommet for at besøge mig og ved hurtig anvendelse af passende middel blev barnet Gud være lovet! reddet, og slap med de lidte smerter og de hun siden hen må lide indtil de steder som var heftigst angrebet, bliver fuldkommen lægte.
Efter lægens udsagn var det svovlsyre eller vitriolsyre som det almindeligvis kaldes hvormed barnet var overøst. Og ved nærmere undersøgelse fandt man ud af at det virkeligt var denne gift som denne dreng havde hentet i Vajsenhusapoteket på Købmagergade og fået udleveret i et helt utildækket kar.
Dette og flere lignende ulykkelige tilfælde som skulle være forårsagede ved denne gift (således skal en tjenestepige for nyligt have væltet en kop fyldt med det ned af en hylde og da noget derfra kom i øjnene næsten være blevet blind), synes at gøre det ønskeligt at nogen indskrænkning måtte finde sted i den helt frie og uindskrænket tilladte handel med denne artikel som vedkommende påstår at have rettighed til. I det mindste synes mig at det kunne alvorligt pålægges de dermed handlende ikke nogensinde at åbne kar, at udlevere sådanne varer til kåde drenge.
Betænker man den megen ulykke i sine muligste følger som kan afstedkomme med denne gift der nu bruges så almindeligt, at der næsten i hvert køkken findes deraf, så turde vel endog meget strenge forsigtighedsregler anses for nyttige og nødvendige ved denne handel. Jeg anser det for min pligt ærbødigst at gøre de høje herrer hvem Stadens medicinalpolitivæsen er underlagt, opmærksom herpå.
Jeg kan ikke tilbageholde en bøn til d'herrer handlende som handler med denne og andre mineralsyrer og deslige, om ikke at betro udsalget heraf til unge uvidende og kåde subjekter, og er vis på at de sikkert ville opfylde den. Skulle man tro det muligt at sådanne drenge undertiden fandt fornøjelse i at forsøge på at få børn til at smage på sådanne sager?
(Politivennen nr. 404. Løverdagen den 27de September 1823, s. 6539-6542)
Enhver medfølende far, hver ikke unaturlig mor, i paladset som i hytten, vil let selv tænke sig det rædsomme optrin for forældrene at se et elsket barn i denne skrækkelige tilstand. At høre hendes angstråb "red mig far, red mig mor, jeg brændes op, jeg fortæres." Sandelig! Skønt jeg har prøvet forskellige livets genvordigheder var dette det mest sjælerystende øjeblik jeg har oplevet. Tvivlen om hjælp var mulig for dette tilfælde hvis årsag man ikke kendte, og hvorledes denne hjælp skulle fås i øjeblikket, måtte forøge min bekymring endnu mere.
Ved et tilfælde var en ung læge kommet for at besøge mig og ved hurtig anvendelse af passende middel blev barnet Gud være lovet! reddet, og slap med de lidte smerter og de hun siden hen må lide indtil de steder som var heftigst angrebet, bliver fuldkommen lægte.
Efter lægens udsagn var det svovlsyre eller vitriolsyre som det almindeligvis kaldes hvormed barnet var overøst. Og ved nærmere undersøgelse fandt man ud af at det virkeligt var denne gift som denne dreng havde hentet i Vajsenhusapoteket på Købmagergade og fået udleveret i et helt utildækket kar.
Dette og flere lignende ulykkelige tilfælde som skulle være forårsagede ved denne gift (således skal en tjenestepige for nyligt have væltet en kop fyldt med det ned af en hylde og da noget derfra kom i øjnene næsten være blevet blind), synes at gøre det ønskeligt at nogen indskrænkning måtte finde sted i den helt frie og uindskrænket tilladte handel med denne artikel som vedkommende påstår at have rettighed til. I det mindste synes mig at det kunne alvorligt pålægges de dermed handlende ikke nogensinde at åbne kar, at udlevere sådanne varer til kåde drenge.
Betænker man den megen ulykke i sine muligste følger som kan afstedkomme med denne gift der nu bruges så almindeligt, at der næsten i hvert køkken findes deraf, så turde vel endog meget strenge forsigtighedsregler anses for nyttige og nødvendige ved denne handel. Jeg anser det for min pligt ærbødigst at gøre de høje herrer hvem Stadens medicinalpolitivæsen er underlagt, opmærksom herpå.
Jeg kan ikke tilbageholde en bøn til d'herrer handlende som handler med denne og andre mineralsyrer og deslige, om ikke at betro udsalget heraf til unge uvidende og kåde subjekter, og er vis på at de sikkert ville opfylde den. Skulle man tro det muligt at sådanne drenge undertiden fandt fornøjelse i at forsøge på at få børn til at smage på sådanne sager?
(Politivennen nr. 404. Løverdagen den 27de September 1823, s. 6539-6542)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar